Appel iværksat den 16. maj 2023 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 8. marts 2023 i sag T-94/20, Campine og Campine Recycling mod Kommissionen
(Sag C-306/23 P)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Europa-Kommissionen (ved P. Rossi, M. Domecq, T. Isacu de Groot og L. Wildpanner, som befuldmægtigede)
De andre parter i appelsagen: Campine NV og Campine Recycling NV
Appellanten har nedlagt følgende påstande
Dom afsagt af Retten den 8. marts 2023 i sag T-94/20, Campine og Campine Recycling mod Kommissionen, ophæves.
Domstolen træffer selv afgørelse om tvistens øvrige dele.
Subsidiært hjemvises sagen til Retten til fornyet afgørelse, for så vidt som sagen ikke allerede er afgjort.
Campine tilpligtes at betale samtlige omkostninger i denne sag og i sagen for Retten.
Anbringender og væsentligste argumenter
Med det første appelanbringende har Kommissionen gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at Kommissionen havde tilsidesat artikel 266, stk. 1, TEUF, idet den havde afvist at betale Campine og Campine Recycling (herefter »Campine«) morarenter for forsinket betaling til ECB’s refinansieringssats, forhøjet med 3,5 procentpoint, eftersom Kommissionen den 11. december 2019 allerede havde tilbagebetalt nedsættelsen af den bøde, som Campine midlertidigt havde betalt i henhold til Kommissionens afgørelse C(2017)900 final 1 af 8. februar 2017 i sag AT.40018 til opfyldelse af Rettens dom af 7. november 2019 i sag T-240/17 for perioden fra tidspunktet for den midlertidige betaling til tilbagebetalingen af beløbet. Til støtte for det første anbringende har Kommissionen anført følgende:
(i) Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at betingelserne for anlæggelse af et erstatningssøgsmål var opfyldt (det første anbringendes første led).
(ii) Retten begik en retlig fejl ved en urigtig anvendelse af EU-retten vedrørende de renter, der finder anvendelse ved opfyldelse af domme om annullation eller nedsættelse af bøder i konkurrencesager (det første anbringendes andet led).
(iii) Retten begik en fejl ved at fastslå, at Kommissionen havde tilsidesat artikel 266, stk. 1, TEUF ved ikke at betale morarenter af en den af Campine krævede størrelsesorden (det første anbringende tredje led).
(iv) Den appellerede dom er i strid med retspraksis forud for Printeos-dommen (det første anbringendes fjerde led).
(v) Retten begik en fejl ved at fastslå, at virkningen med tilbagevirkende kraft af domme om annullation af bøder i konkurrencesager indebærer en forpligtelse med tilbagevirkende kraft til at tilbagebetale bøder, inden de annulleres (det første anbringendes femte led).
(vi) Retten begik en fejl ved at fastslå, at pligten til at betale morarenter for forsinket betaling fra tidspunktet for den midlertidige betaling af en bøde, som Retten har nedsat, ikke reducerer denne bødes afskrækkende virkning (det første anbringendes sjette led).
Såfremt Domstolen matte forkaste det første appelanbringende, har Kommissionen med det andet appelanbringende gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at Kommissionen skulle betale morarenter til ECB’s refinansieringssats, forhøjet med 3,5 procentpoint.
Med det tredje appelanbringende har Kommissionen gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at Kommissionen skulle betale renters renter fra tidspunktet for den delvise tilbagebetaling af bøden.
____________
1 Kommissionen afgørelse C(2017) 900 final af 8.2.2017 om en procedure efter artikel 101 TEUF (Sag AT.40018 — Genvinding af bilbatterier).