RETTENS DOM (Fjerde Afdeling)
6. september 2013 (*)
»Dumping – import af visse fedtalkoholer og blandinger heraf med oprindelse i Indien, Indonesien og Malaysia – krav om en justering for valutaomregning – bevisbyrde – skade – endelig antidumpingtold«
I sag T-6/12,
Godrej Industries Ltd, Mumbai (Indien),
VVF Ltd, Mumbai,
ved advokat B. Servais,
sagsøgere,
mod
Rådet for Den Europæiske Union ved J.-P. Hix, som befuldmægtiget, bistået af advokaterne G. Berrisch og A. Polcyn,
sagsøgt,
støttet af:
Sasol Olefins & Surfactants GmbH, Hamburg (Tyskland),
Sasol Germany GmbH, Hamburg,
ved advokat V. Akritidis og solicitor J. Beck,
og af
Europa-Kommissionen ved M. França og A. Stobiecka-Kuik, som befuldmægtigede,
intervenienter,
angående en påstand om annullation af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1138/2011 af 8. november 2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse fedtalkoholer og blandinger heraf med oprindelse i Indien, Indonesien og Malaysia (EUT L 293, s. 1),
har
RETTEN (Fjerde Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, I. Pelikánová, og dommerne K. Jürimäe og M. van der Woude (refererende dommer),
justitssekretær: fuldmægtig S. Spryropoulos,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 24. april 2013,
afsagt følgende
Dom (1)
[udelades]
Retsforhandlinger og parternes påstande
10 Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 5. januar 2012 har sagsøgerne anlagt den foreliggende sag.
11 Ved dokument indleveret til Rettens Justitskontor den 24. februar 2012 har Kommissionen anmodet om tilladelse til at intervenere i sagen til støtte for Rådets påstande.
12 Ved dokument indleveret til Rettens Justitskontor den 28. marts 2012 har Sasol Olefins & Surfactants GmbH og Sasol Germany GmbH (herefter samlet benævnt »Sasol«) anmodet om tilladelse til at intervenere i sagen til støtte for Rådets påstande.
13 Ved kendelse afsagt den 19. april 2012 af formanden for Rettens Fjerde Afdeling har Kommissionen fået tilladelse til at intervenere.
14 Ved kendelse afsagt den 4. juni 2012 af formanden for Rettens Fjerde Afdeling har Sasol fået tilladelse til at intervenere.
15 Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:
– Den anfægtede forordning annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgerne.
– Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.
16 Rådet har, støttet af Kommissionen og Sasol, nedlagt følgende påstande:
– Frifindelse.
– Sagsøgerne tilpligtes at betale sagens omkostninger.
[udelades]
Om det andet anbringende vedrørende inkluderingen af sagsøgernes salg til Cognis ved beregningen af skadesmargenen
59 Sagsøgerne har i det væsentlige anført tre klagepunkter til støtte for det andet anbringende. Sagsøgerne har for det første påberåbt sig tilsidesættelser af artikel 3, stk. 6 og 7 i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 343, berigtiget i EUT 2010 L 7, s. 22, herefter »grundforordningen«). Sagsøgerne har anført, at deres salg til Cognis burde have været udelukket fra skadesanalysen, og at den angivelige skades karakter af »selvforskyldt« skade under alle omstændigheder forhindrede, at der kunne påvises en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten og skaden i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 6. Såfremt der måtte kunne påvises en skade, burde denne have været anset for at være forårsaget af »andre faktorer« som omhandlet i grundforordningens artikel 3, stk. 7, som det er blevet fastslået i visse tidligere afgørelser fra Kommissionen og Rådet. De nævnte salg burde ligeledes være udelukket ved beregningen af skadesmargenen. Sagsøgerne har for det andet påberåbt sig en tilsidesættelse af grundforordningens artikel 3, stk. 2. Kommissionen og Rådet undlod, henset til den omstændighed, at salgene til Cognis ikke var udelukket fra årsagssammenhængen, at foretage en objektiv undersøgelse, og de baserede heller ikke deres konstatering af skaden på positivt bevismateriale. Sagsøgerne har for det tredje ligeledes påberåbt sig en tilsidesættelse af grundforordningens artikel 9, stk. 4, for så vidt som Rådet ikke udelukkede salg af den omhandlede vare til Cognis og pålagde antidumpingtold uden at bedømme skadesmargenen korrekt.
60 Rådet har bestridt alle sagsøgernes argumenter.
Om tilsidesættelserne af grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7
61 Det skal i denne henseende indledningsvis bemærkes, at det fremgår af grundforordningens artikel 1, stk. 1, at »[e]n antidumpingtold kan opkræves for enhver dumpingvare, når en sådan vare ved overgang til fri omsætning i [Unionen] forvolder skade«. I henhold til nævnte forordnings artikel 3, stk. 2, baseres bedømmelsen af, om der foreligger skade, på positivt bevismateriale og indebærer en objektiv undersøgelse, navnlig af omfanget af dumpingimporten.
62 Det fremgår af grundforordningens artikel 3, stk. 6, at Unionens institutioner skal påvise, at dumpingimporten forvolder skade på EF-erhvervsgrenen i betragtning af importmængderne og priserne. Det er den såkaldte undersøgelse af, hvad der kan tilskrives den. Det fremgår ligeledes af grundforordningens artikel 3, stk. 7, at institutionerne dels skal undersøge alle andre kendte faktorer end dumpingimporten, som samtidig skader EF-erhvervsgrenen, på samme tidspunkt som de indførsler, der er genstand for dumping, dels sikre, at skade, der forvoldes af sådanne andre faktorer, ikke tilskrives den nævnte import. Dette er undersøgelsen af, hvad der må tilskrives andre skadesfaktorer end dumpingimporten.
63 Formålet med grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, er således at sikre, at EU-institutionerne udskiller og adskiller dumpingimportens skadevirkninger fra de andre faktorers skadevirkninger. Hvis institutionerne undlader at udskille og adskille de forskellige skadesfaktorers indvirkning, kan de ikke på kvalificeret vis konkludere, at dumpingimporten har forvoldt EF-erhvervsgrenen skade.
64 Det fremgår endvidere af retspraksis, at Rådet og Kommissionen ved fastsættelsen af skaden bl.a. skal undersøge, om den skade, de ønsker at gøre gældende, må tilskrives EU-producenternes egen adfærd (Domstolens dom af 11.6.1992, sag C-358/89, Extramet Industries mod Rådet, Sml. I, s. 3813, præmis 16).
65 Det skal endelig bemærkes, at grundforordningens artikel 4, stk. 1, litra a), indeholder følgende definition af EF-erhvervsgrenen:
»[V]ed erhvervsgren i Fællesskabet [forstås] samtlige producenter i [Unionen] af samme vare eller de af dem, hvis samlede produktion af de pågældende varer udgør en betydelig del, som defineret i artikel 5, stk. 4, af den samlede produktion i [Unionen] af sådanne varer, med undtagelse af følgende tilfælde:
a) [N]år producenterne er forretningsmæssigt forbundet med eksportørerne eller importørerne, eller når de selv er importører af den vare, der påstås at være en dumpingvare, kan der ved »erhvervsgren i Fællesskabet« forstås de øvrige producenter […]«
66 Det er i lyset af disse principper, at det andet anbringende skal undersøges.
67 Det skal i denne henseende præciseres, at den omstændighed, at en producent, der selv er importør af den vare, der påstås at være en dumpingvare, er omfattet af definitionen af EF-erhvervsgrenen, ikke automatisk indebærer, at den pågældendes import ikke længere skal anses for »andre faktorer« som omhandlet i grundforordningens artikel 3, stk. 7. Det fremgår således af den retspraksis, der er nævnt ovenfor i præmis 64, at Kommissionen og Rådet i henhold til den nævnte bestemmelse er forpligtet til at tage alle andre faktorer end dumpingimporten, der kan udgøre en hindring for påvisningen af en årsagssammenhæng mellem dumpingen og den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen, i betragtning. Den karakter af selvforskyldt skade, der eventuelt kan følge af en EU-producents køb af dumpingvarer fra lande, der er omfattet af antidumpingundersøgelsen, henhører under »andre faktorer«, som Kommissionen og Rådet skal tage i betragtning ved bedømmelsen af skaden. I modsætning til det af sagsøgerne anførte fremgår det imidlertid hverken af grundforordningen eller af retspraksis, at en EU-producents import af dumpingvarer fra lande, der er omfattet af undersøgelsen, aldrig kan tages i betragtning ved bedømmelsen af skaden.
68 I den foreliggende sag fremgår det af den anfægtede forordning, at Rådet faktisk har undersøgt, for det første i 61. betragtning til den anfægtede forordning, om Cognis forsat skulle være omfattet af definitionen af EF-erhvervsgrenen til trods for sin import fra lande, der er omfattet af undersøgelsen, og, for det andet i 69. betragtning til den anfægtede forordning, om det omtvistede salg burde udelades fra skadesanalysen og beregningen af skadesmargenen, fordi enhver påstået skade i forbindelse med disse køb ville være selvforskyldt.
69 Det må i denne henseende fastslås, at Rådet ikke begik en retlig fejl, da det fastslog, at der ikke var tvingende årsager til at udelukke de omtvistede salg fra analysen.
70 For det første er det således ubestridt, at disse salg vel var dumpingsalg. De kunne dermed bidrage til skaden på EF-erhvervsgrenen. Selv om det måtte antages, at denne skade er »selvforskyldt«, for så vidt angår Cognis, er dette ikke tilfældet for hele EF-erhvervsgrenen, dvs. for andre importører. Den omstændighed, at Cognis trak sin klage tilbage, kan under alle omstændigheder ikke rejse tvivl om denne konstatering.
71 For det andet fremgår det af 69. betragtning til den anfægtede forordning, at Cognis’ import i undersøgelsesperioden var en følge af den midlertidige lukning af en virksomhedens produktionsanlæg. Disse dumpingkøb kunne dermed især henføres til en konjunkturel begrænsning. En sådan import kan, som Rådet har fremhævet, uden tvivl i øvrigt ligeledes have til formål at begrænse de skadevoldende virkninger af dumpingimporten.
72 Det fremgår ganske vist af 17. betragtning til den anfægtede forordning, som sagsøgerne har bemærket, at Cognis havde importeret fra sagsøgerne i en årrække. De omtvistede salg, som var lave i undersøgelsesperioden, var imidlertid endnu lavere i de foregående år. Det fremgår således af tal, som Rådet har fremlagt, og som sagsøgerne ikke har rejst tvivl om, at importen i undersøgelsesperioden blot udgjorde 9-11% af Cognis’ produktion, hvoraf alene mellem 4 og 5% hidrørte fra Indien. I f.eks. 2007 og 2008 repræsenterede importen fra Indien mindre end 1% af Cognis’ samlede produktion, og importen fra andre tredjelande udgjorde ca. 1%. Hertil kommer, at sagsøgernes salg til Cognis blot udgjorde henholdsvis 4,3 og 5,3% af den totale import fra Indien og fra de to andre undersøgte lande. Sagsøgernes salg til Cognis i undersøgelsesperioden var dermed for den største dels vedkommende midlertidige.
73 For det tredje hvad angår tidligere afgørelser og forordninger fra Kommissionen og Rådet, som sagsøgerne har henvist til som støtte for deres argumenter, er det tilstrækkeligt at fastslå, at Rådet og Kommissionen i såvel disse sager som i den foreliggende sag (jf. ovenfor i præmis 68) vel undersøgte spørgsmålet, om EU-producenternes import i egenskab af »andre faktorer« som omhandlet i grundforordningens artikel 3, stk. 7, kunne udgøre en hindring for påvisningen af en årsagssammenhæng.
74 Under disse omstændigheder må samtlige de argumenter, som sagsøgerne har fremført med henblik på at udelukke de omtvistede salg fra skadesanalysen og årsagssammenhængen, forkastes. For så vidt som sagsøgerne ikke har fremført noget supplerende argument hvad angår udelukkelse af det nævnte salg fra beregningen af skadesmargenen, må sagsøgernes argumenter vedrørende en tilsidesættelse af grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, forkastes i sin helhed som ubegrundede.
[udelades]
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Fjerde Afdeling):
1) Rådet for Den Europæiske Union frifindes.
2) Godrej Industries Ltd og VVF Ltd betaler de omkostninger, der er afholdt af Rådet for Den Europæiske Union samt af Sasol Olefins & Surfactants GmbH og Sasol Germany GmbH, og bærer deres egne omkostninger.
3) Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.
Pelikánová | Jürimäe | van der Woude |
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 6. september 2013.
Underskrifter