Sag anlagt den 4. november 2011 - Hassan mod Rådet

(Sag T-572/11)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Samir Hassan (Damaskus, Syrien) (ved advokaterne E. Morgan de Rivery og E. Lagathu)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

På grundlag af artikel 263 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) annulleres:

Rådets gennemførelsesafgørelse 2011/515/FUSP af 23. august 2011 om gennemførelse af afgørelse 2011/273/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien, idet Samir Hassan herved optages på listen i bilaget til Rådets afgørelse 2011/273/FUSP af 9. maj 2011 om restriktive foranstaltninger over for Syrien.

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 843/2011 af 23. august 2011 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 442/2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien, idet Samir Hassan herved optages på listen i bilag II til Rådets forordning (EU) nr. 442/2011 af 9. maj 2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien.

På grundlag af artikel 268 TEUF og 340 TEUF erstattes den skade, der er forvoldt Samir Hassan som følge af de ovennævnte restriktive foranstaltninger over for ham, på følgende måde:

Det fastslås, at Rådet for Den Europæiske Union ifalder ansvar uden for kontraktforhold for den allerede lidte og den fremtidige økonomiske skade og for den ikke-økonomiske skade.

Samir Hassan tilkendes et månedligt beløb på 250 000 EUR fra den 1. september 2011 som erstatning for den økonomiske skade, som han har lidt.

Samir Hassan tilkendes et symbolsk beløb på en (1) euro for den ikke-økonomiske skade, som han har lidt.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at erstatte den fremtidige økonomiske skade.

Under alle omstændigheder tilpligtes Rådet at betale samtlige sagsomkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat syv anbringender.

Første anbringende om Rådets åbenbart urigtige bedømmelse af de faktiske omstændigheder og den retlige fejl, som følger heraf.

Andet anbringende om tilsidesættelse af begrundelsespligten, retten til forsvar og retten til effektiv retsbeskyttelse.

Tredje anbringende om tilsidesættelse af ejendomsretten og proportionalitetsprincippet.

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af uskyldsformodningen i forhold til sagsøgeren.

Femte anbringende om Rådets tilsidesættelse af dets egne retningslinjer for gennemførelse og evaluering af restriktive foranstaltninger som led i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Sjette anbringende om magtfordrejning fra Rådets side.

Syvende anbringende om erstatning for den skade, som de af Rådet iværksatte ulovlige foranstaltninger har forvoldt.

____________