Sag T-423/07

Ryanair Ltd

mod

Europa-Kommissionen

»Statsstøtte – konkurrence – misbrug af dominerende stilling – luftfartssektoren – eneret til at benytte terminal 2 i München lufthavn – passivitetssøgsmål – stillingtagen fra Kommissionen – ufornødent at træffe afgørelse – pligt til at handle – foreligger ikke«

Sammendrag af dom

1.      Passivitetssøgsmål – passivitetens ophør efter sagens anlæg – søgsmålets genstand bortfaldet – ufornødent at træffe afgørelse

(Art. 232 EF og 233 EF)

2.      Passivitetssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – klage vedrørende en tilsidesættelse af konkurrencereglerne – Kommissionen opfordret til at handle – betingelser

(Art. 81 EF, 82 EF og 232 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 7; Kommissionens forordning nr. 773/2004, sjette og syvende betragtning, og art. 5, stk. 1)

1.      Et søgsmål i henhold til artikel 232 EF, som forfølger mål, der er forskellige fra et søgsmål i henhold til artikel 226 EF, bygger på den tankegang, at den pågældende institutions retsstridige undladelse af at handle gør det muligt at anlægge sag ved Domstolen med påstand om, at det fastslås, at undladelsen af at handle er traktatstridig, når den pågældende institution ikke har rådet bod på undladelsen. Denne dom medfører ifølge artikel 233 EF, at den sagsøgte institution har pligt til at gennemføre de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af den af Domstolen afsagte dom, hvilket i øvrigt ikke berører adgangen til i anledning af samme dom at rejse krav, der støttes på ansvar uden for kontraktforhold.

Når en sag drejer sig om undladelse af at udstede en retsakt, og denne først er blevet udstedt efter sagens anlæggelse, men før domsafsigelsen, vil en dom, hvorved Domstolen fastslår, at den oprindelige undladelse er retsstridig, ikke længere kunne få de i artikel 233 EF omhandlede retsvirkninger. Heraf følger, at søgsmålets genstand er bortfaldet i et sådant tilfælde, ligesom i det tilfælde, hvor den sagsøgte institution har efterkommet opfordringen til at handle inden for fristen på to måneder, således at det ikke længere er fornødent at træffe afgørelse. Den omstændighed, at institutionens stillingtagen ikke giver sagsøgeren medhold, er i den forbindelse irrelevant, da artikel 232 EF vedrører passivitet i form af en undladelse af at træffe afgørelse eller tage stilling og ikke i form af vedtagelse af en anden retsakt end den, som denne part måtte ønske eller anse for nødvendig.

(jf. præmis 26)

2.      For at undersøge, om Kommissionen ulovligt har undladt at handle med hensyn til et påstået misbrug af dominerende stilling, må det undersøges, om den på tidspunktet for opfordringen til at handle i overensstemmelse med artikel 232 EF havde en pligt til at handle.

Kommissionen har, når den modtager en klage, i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning nr. 1/2003 om gennemførelse af konkurrencereglerne i […] artikel 81 [EF] og 82 [EF] og nr. 773/2004 om Kommissionens gennemførelse af procedurer i henhold til […] artikel 81 [EF] og 82 [EF] om tilsidesættelse af disse bestemmelser, pligt til nøje at undersøge de faktiske og retlige omstændigheder, som klageren har bragt til dens kendskab, med henblik på inden for en rimelig frist at beslutte, om den skal indlede proceduren for konstatering af en overtrædelse eller afvise klagen uden at indlede proceduren eller henlægge klagen. Hvis Kommissionen beslutter, at undersøgelsen af en klage i medfør af artikel 82 EF savner grundlag eller er overflødig, skal den oplyse klageren om dens afgørelse, idet den skal angive en begrundelse, som gør det muligt at efterprøve lovligheden af afgørelsen.

Det følger imidlertid af sjette og syvende betragtning til forordning nr. 773/2004, at en klage for at kunne kvalificeres som en klage over en overtrædelse af konkurrencebestemmelserne i artikel 81 EF og 82 EF skal være i overensstemmelse med artikel 5 i forordning nr. 773/2004 om antagelse af klager til behandling, hvoraf det udtrykkeligt fremgår, dels at fysiske og juridiske personer skal godtgøre at have en berettiget interesse for at være klageberettigede i henhold til artikel 7 i forordning nr. 1/2003, dels at sådanne klager skal indeholde de oplysninger, der kræves i formular C i bilaget til forordning nr. 773/2004.

(jf. præmis 52, 53 og 55)