Sag T-421/07

Deutsche Post AG

mod

Europa-Kommissionen

»Statsstøtte – foranstaltninger truffet af de tyske myndigheder til fordel for Deutsche Post AG – beslutning om at indlede proceduren efter artikel 88, stk. 2, EF – ingen tidligere endelig beslutning – afvisning«

Sammendrag af dom

Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – akter, som har retsvirkninger – Kommissionens beslutning om at indlede en formel undersøgelsesprocedure vedrørende en statslig foranstaltning, der er under gennemførelse og midlertidigt kvalificeres som ny støtte – retsakt, der kan gøres til genstand for søgsmål – Kommissionens beslutning om at indlede en formel undersøgelsesprocedure vedrørende de samme foranstaltninger som de foranstaltninger, der har været genstand for en tidligere beslutning om at indlede en procedure – afvisning ved en manglende afslutning af den første procedure

(Art. 87, stk. 1, EF, art. 88, stk. 2 og 3, EF og art. 230 EF; Rådets forordning nr. 659/1999, art.7)

Der foreligger kun retsakter eller beslutninger, der kan gøres til genstand for et annullationssøgsmål i medfør af artikel 230 EF, når foranstaltningerne har bindende retsvirkninger, som kan berøre sagsøgerens interesser gennem en væsentlig ændring af hans retsstilling. Dette er tilfældet for en beslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure med hensyn til en statsstøtte, når Kommissionen kvalificerer en foranstaltning, som er under gennemførelse, som ny støtte, og ligeledes såvel når myndighederne i den pågældende medlemsstat mener, at denne foranstaltning udgør eksisterede støtte, som når disse myndigheder bestrider, at foranstaltningen er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 87, stk. 1, EF.

En beslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure i forhold til en foranstaltning, der er under gennemførelse og af Kommissionen betegnes som ny støtte, vil således nødvendigvis ændre den juridiske rækkevidde af den omhandlede foranstaltning og retsstillingen for de virksomheder, der modtager støtten, navnlig for så vidt angår den fortsatte gennemførelse af foranstaltningen. En sådan beslutning vil tillige kunne påberåbes ved en national domstol, som anmodes om at træffe afgørelse om alle de konsekvenser, der følger af en tilsidesættelse af artikel 88, stk. 3, sidste punktum, EF. Endelig vil en sådan beslutning give de støttede virksomheder anledning til under alle omstændigheder at afvise nye udbetalinger, nye fordele eller hensætte de nødvendige beløb med henblik på eventuelle senere krav om tilbagebetaling. De erhvervsdrivende vil endvidere i deres forhold til de nævnte støttede virksomheder tage hensyn til den retligt og økonomisk usikre situation, som disse befinder sig i.

En sådan beslutning kan derimod ikke resultere i selvstændige retsvirkninger og udgør derfor ikke en beslutning, som kan gøres til genstand for et annullationssøgsmål, eftersom den vedrører de samme foranstaltninger som de foranstaltninger, der var genstand for en tidligere beslutning om at indlede proceduren, for så vidt som den formelle undersøgelsesprocedure med hensyn til disse foranstaltninger ikke er afsluttet, og Kommissionen i forbindelse med denne procedure allerede har nævnt, at de omtvistede foranstaltninger kunne være omfattet af anvendelsesområdet for forbuddet i artikel 87, stk. 1, EF.

I et sådant tilfælde er de selvstændige retsvirkninger knyttet til en formel undersøgelsesprocedure således allerede indtrådt som følge af den første beslutning om at indlede proceduren.

(jf. præmis 49-51, 61 og 63)