Language of document :

Sag anlagt den 16. marts 2011 - Reddig mod KHIM - Morleys(et knivskafts form)

(Sag T-164/11)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Reddig GmbH (Drebber, Tyskland) (ved lawyer C. Thomas)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Morleys Ltd (Preston, Det Forenede Kongerige)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 15. december 2010 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1072/2009-2) annulleres.

Sagsøgte tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med sagen for Retten og den (eventuelle) intervenient tilpligtes at betale de omkostninger, der opstod i forbindelse med den administrative procedure for appelkammeret.

Der berammes mundtlig forhandling, såfremt Retten ikke kan træffe afgørelse uden mundtlig forhandling.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Det tredimensionelle varemærke "dolphin" for varer i klasse 6, 8 og 20 - EF-varemærkeregistrering nr. 2630101

Indehaver af EF-varemærket: Reddig GmbH

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Morleys Ltd

Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Den part, der har indgivet ugyldighedserklæringen, har støttet sin begæring på absolutte ugyldighedsgrunde i henhold til artikel 52, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 7, stk.1, litra b), c), d) og e), nr. ii), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009, og på det forhold, at indehaveren var i ond tro, da han indgav ansøgningen i henhold til artikel 52, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009.

Annullationsafdelingens afgørelse: Ugyldighedsbegæringen taget til følge og registreringen af EF-varemærket erklæret ugyldig i sin helhed

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret fortolkede denne artikel fejlagtigt og fortolkede kriterierne i Lego-afgørelsen fra Den Europæiske Unions Domstol (Domstolens dom af 14.9.2010, sag C-48/09, Lego Juris mod KHIM) fejlagtigt.

____________