Appel iværksat den 28. januar 2010 af Carlo De Nicola til prøvelse af dom afsagt den 30. november 2009 af Personaleretten i sag F-55/08, De Nicola mod EIB

(Sag T-37/10 P)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Carlo De Nicola (Strassen, Luxembourg) (ved avvocato L. Isola)

Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Investeringsbank

Appellantens påstande

Den appellerede dom ophæves.

Den Europæiske Investeringsbank tilpligtes at betale sagens omkostninger med tillæg af renter, og det tilkendte beløb opskrives som følge af inflationen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Denne appel er iværksat til prøvelse af Personalerettens dom af 30. november 2009. Ved denne dom frifandtes Den Europæiske Investeringsbank i appellantens søgsmål med påstand om dels annullation af den afgørelse, hvorved Investeringsbanken afslog hans ansøgning om en fornyet vurdering af den analytiske bedømmelse, som han var blevet tildelt for 2006, dels annullation af Investeringsbankens afgørelse vedrørende forfremmelser i 2006, for så vidt som appellanten ikke var indstillet til forfremmelse. Appellantens bedømmelsesrapport for 2006 bør annulleres. Det fastslås, at han har været udsat for psykisk chikane. Investeringsbanken bør tilpligtes at betale erstatning for den skade, som appellanten har lidt som følge af denne chikane. Endelig annulleres afslaget på at afholde visse udgifter til laserterapi.

Til støtte for påstandene har appellanten fremsat følgende anbringender:

Personaleretten har retsstridigt undladt at pådømme flere punkter og har bevidst valgt kun at behandle visse indsigelser, når den ikke ligefrem totalt har glemt sagsgenstanden (eksempelvis andet og tredje argument vedrørende annullationspåstanden, appeludvalgets afvisning af at tage stilling til sagen osv.).

Personaleretten har ikke udtalt sig vedrørende appellantens krav om stillingtagen til de foresattes adfærd i lyset af de kriterier, appelindstævnte selv har fastsat. Retten har desuden søgt urigtigt at tillægge de ansatte den krænkende adfærd, appellanten har protesteret imod, men som han direkte og udelukkende tilskriver Den Europæiske Investeringsbank.

Sagen blev ikke korrekt oplyst i første instans, Retten vendte bevisbyrden om, og dommen savner begrundelse. I den forbindelse gøres det gældende, at Personaleretten undlod at begrunde adskillige af de afgørende argumenter, eller har afgivet en selvmodsigende og/eller ulogisk begrundelse, hvilket medfører, at der i det væsentlige savnes begrundelse. Særligt skal nævnes afvisningen af at anvende personaleregulativets artikel 4, samt afvisningen af at annullere bedømmelsesrapporten for 2006.

Endelig gør appellanten gældende, at der er tale om en privatretlig ansættelseskontrakt, hvorfor der i sagen ikke er grundlag for en analog anvendelse af de regler og formforskrifter, der gælder for tjenestemænd ved Unionen.

____________