Domstolens dom (Første Afdeling) af 3. oktober 2019 – Jana Petruchová mod FIBO Group Holdings Limited (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Nejvyšší soud České republiky – Den Tjekkiske Republik)
(Sag C-208/18) 1
(Præjudiciel forelæggelse – retligt samarbejde på det civilretlige område – forordning (EU) nr. 1215/2012 – artikel 17, stk. 1 – kompetence i sager om forbrugeraftaler – begrebet »forbruger« – fysisk person, der foretager transaktioner på det internationale valutamarked gennem et mæglerselskab – forordning (EF) nr. 593/2008 (Rom I) – direktiv 2004/39/EF – begrebet »detailkunde«)
Processprog: tjekkisk
Den forelæggende ret
Nejvyšší soud České republiky
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Jana Petruchová
Sagsøgt: FIBO Group Holdings Limited
Konklusion
Artikel 17, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at en fysisk person, der i medfør af en kontrakt, såsom en finansiel differencekontrakt indgået med et mæglerselskab, foretager transaktioner på det internationale valutamarked FOREX (Foreign Exchange) via dette mæglerselskab, kan kvalificeres som »forbruger« som omhandlet i denne bestemmelse, såfremt indgåelsen af denne kontrakt ikke henhører under denne persons erhvervsmæssige virksomhed, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve. Med henblik på denne kvalificering er dels faktorer såsom værdien af de transaktioner, der foretages i medfør af kontrakter såsom finansielle differencekontrakter, omfanget af risikoen for finansielle tab forbundet med indgåelsen af sådanne kontrakter, den eventuelle viden eller sagkundskab, som den nævnte person besidder på området for finansielle instrumenter, eller den pågældende persons aktive handlen i forbindelse med sådanne transaktioner som sådan principielt uden relevans, dels er den omstændighed, at finansielle instrumenter ikke henhører under artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I), eller at denne person er en »detailkunde« som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 12), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og direktiv 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF, som sådan principielt uden betydning.
____________
1 EUT C 200 af 11.6.2018.