Language of document :

Kendelse afsagt af Retten den 11. oktober 2012 - EDF mod Kommissionen

(Sag T-389/12 R)

(Særlige rettergangsformer - konkurrence - fusioner - elektricitetsmarkedet - beslutning om godkendelse af en fusion under forudsætning af, at visse forpligtelser overholdes - afslag på at indrømme forlængelse af den frist, der blev fastsat for at opfylde disse forpligtelser - begæring om foreløbige forholdsregler - ingen uopsættelighed)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Électricité de France (EDF) (Paris, Frankrig) (ved advokaterne A. Creus Carreras og A. Valiente Martin)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved C. Giolito og S. Noë, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Begæring om foreløbige forholdsregler vedrørende Kommissionens afgørelse K(2012) 4617 endelig af 28. juni 2012, hvorved sagsøgeren meddeltes afslag på forlængelse af den frist, der blev fastsat for at opfylde visse af selskabets forpligtelser, som er gentaget i afgørelse K(2009) 9059 af 12. november 2009, som godkendte fusionen med henblik på Electricité de France S.A.'s erhvervelse af enekontrol over aktiverne i virksomheden Segebel (sag COMP/M.5549 - EDF/Segebel)

Konklusion

Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

____________