Sag anlagt den 2. august 2021 – Nomura International og Nomura Holdings mod Kommissionen

(Sag T-455/21)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Nomura International plc (London, Det Forenede Kongerige) og Nomura Holdings, Inc. (Tokyo, Japan) (ved advokat W. Howard, Barristers-at-law M. Demetriou og C. Thomas og Solicitors N. Seay og S. Whitfield)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Artikel 1, fjerde punkt, i Kommissionens afgørelse af 20. maj 2021 i Sag AT.40324 (Europæiske statsobligationer) om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 (herefter »afgørelsen«) annulleres helt eller delvist, hvorved Kommissionens konstatering af sagsøgernes ansvar annulleres helt eller delvist.

Subsidiært annulleres afgørelsens artikel 2, andet punkt, helt eller delvist, hvorved den bøde, som sagsøgerne er blevet pålagt, annulleres helt eller delvist.

Mere subsidiært nedsættes den bøde, som sagsøgerne er blevet pålagt ved afgørelsens artikel 2, andet punkt, væsentligt til et beløb, som Retten måtte finde passende.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat ti anbringender.

Første anbringende om en retlig fejl i forbindelse med konstateringen af, at sagsøgerne deltog i en overtrædelse med »konkurrencebegrænsende formål« af artikel 101, stk. 1, TEUF og EØS-aftalens artikel 53.

Andet anbringende om et urigtigt faktisk og/eller retligt skøn i forbindelse med Kommissionens klassificering af de pågældende kontakter og følgelig dens konklusion om, at de er konkurrencebegrænsende.

Tredje anbringende om et urigtigt faktisk og/eller retligt skøn med hensyn til varigheden af sagsøgernes hævdede overtrædelsesperiode.

Fjerde anbringende om et urigtigt faktisk og/eller retligt skøn i forbindelse med konklusionen om, at der forelå en samlet og vedvarende overtrædelse i perioden mellem den 18. januar 2011 og den 28. november 2011.

Femte anbringende om tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter og af traktaterne for så vidt angår ansvarsspørgsmålet, herunder i forbindelse med Kommissionens fremlæggelse af sine konstateringer, den måde, hvorpå den har klassificeret de relevante kontakter og en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet med hensyn til fastlæggelsen af varigheden af sagsøgernes deltagelse.

Sjette anbringende om et urigtigt faktisk skøn ved at anslå en værdi af salg og afsætning, som bygger på faktisk materielt urigtige antagelser, hvis anvendelse ikke er blevet begrundet af Kommissionen; derudover er den foreslåede metode i sig selv behæftet med fejl.

Syvende anbringende om tilsidesættelse af det generelle proportionalitetsprincip og det generelle ligebehandlingsprincip samt af, at bøden skal individualiseres i forbindelse med beregningen af sagsøgernes bøde på grundlag af Kommissionens værdi af salg og afsætning.

Ottende anbringende om tilsidesættelse af retten til forsvar og af begrundelsespligten i forbindelse med Kommissionens fremlæggelse af værdien af salg og afsætning.

Niende anbringende om urigtige faktiske skøn og tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet i forbindelse med kvalificeringen af grovheden af sagsøgernes involvering i den hævdede tilsidesættelse.

Tiende anbringende om manglende anerkendelse af sagsøgernes begrænsede rolle som en formildende omstændighed i forbindelse med beregningen af sagsøgernes bøde.

____________