Language of document :

Sag anlagt den 3. oktober 2008 - Timsas mod Kommissionen

(Sag T-453/08)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Timsas Srl (Arezzo, Italien) (ved avvocati D. Dodaro, S. Pinna og S. Cianciullo)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Beslutningen annulleres, for så vidt den

fastslår, at "statsstøtte, der er tildelt i medfør af regionallov nr. 9 af 1998, som er gennemført ulovligt af Italien ved beslutning nr. 33/6 og første udbud, er uforenelig med fællesmarkedet, medmindre den støttebegunstigede ikke har indgivet en støtteansøgning på grundlag af denne ordning inden gennemførelsen af arbejde i forbindelse med et indledende investeringsprojekt" (beslutningens artikel 1),

bestemmer, at "Den Italienske Republik skal tilbagesøge den uforenelige støtte, der er tildelt i henhold til ordningen omtalt i artikel 1, hos de begunstigede" (beslutningens artikel 2, stk. 1), og

bestemmer, at "Den Italienske Republik ophæver alle igangværende udbetalinger af støtten i medfør af ordningen omtalt i artikel 1 med virkning fra datoen for vedtagelse af nærværende beslutning" (beslutningens artikel 2, stk. 4).

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den i denne sag anfægtede beslutning er den samme som i sag T-394/08, Regione Sardegna mod Kommissionen, sag T-408/08, S.F. Turistico Immobiliare mod Kommissionen, og sag T-436/08, Studio Vacanze mod Kommissionen. Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som i disse sager.

____________