Rettens dom af 17. december 2014 – Hamas mod Rådet
(Sag T-400/10) 1
(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme – indefrysning af midler – faktuelt grundlag for afgørelserne om indefrysning af midler – henvisning til terrorhandlinger – behovet for en afgørelse fra en kompetent myndighed som omhandlet i fælles holdning 2001/931 – begrundelsespligt – ændringer af de tidsmæssige virkninger af en annullation)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Hamas (Doha, Qatar) (ved advokat L. Glock)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (først ved B. Driessen og R. Szostak, derefter ved B. Driessen og G. Étienne, som befuldmægtigede)
Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (først ved M. Konstantinidis og É. Cujo, derefter ved M. Konstantinidis og F. Castillo de la Torre, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Indledningsvis en påstand om annullation af Rådets bekendtgørelse til de personer, grupper og enheder, der er optaget på den liste, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme (EUT 2010, C 188, s. 13), af Rådets afgørelse 2010/386/FUSP af 12. juli 2010 om ajourføring af listen over de personer, grupper og enheder, som er omfattet af artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme (EUT L 178, s. 28) og af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 610/2010 af 12. juli 2010 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001 og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1285/2009 (EUT L 178, s. 1), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.
Konklusion
1) Rådets afgørelse 2010/386/FUSP af 12. juli 2010, Rådets afgørelse 2011/70/FUSP af 31. januar 2011, Rådets afgørelse 2011/430/FUSP af 18. juli 2011 om ajourføring af listen over personer, grupper og enheder, som er omfattet af artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme, Rådets afgørelse 2011/872/FUSP af 22. december 2011, Rådets afgørelse 2012/333/FUPS af 25. juni 2012, Rådets afgørelse 2012/765/FUSP af 10. december 2012, Rådets afgørelse 2013/395/FUSP af 25. juli 2013, Rådets afgørelse 2014/72/FUSP af 10. februar 2014 og Rådets afgørelse 2014/483/FUSP af 22. juli 2014 om ajourføring af listen over personer, grupper og enheder, som er omfattet af artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme og om ophævelse af henholdsvis afgørelse 2011/430, 2011/872, 2012/333, 2012/765, 2013/395 og 2014/72 annulleres, for så vidt som de vedrører Hamas (herunder Hamas-Izz al-Din al-Qassem).
2) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 610/2010 af 12. juli 2010, nr. 83/2011 af 31. januar 2011, nr. 687/2011 af 18. juli 2011, nr. 1375/2011 af 22. december 2011, nr. 542/2012 af 25. juni 2012, nr. 1169/2012 af 10. december 2012, nr. 714/2013 af 25. juli 2013, nr. 125/2014 af 10. februar 2014 og nr. 790/2014 af 22. juli 2014 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af henholdsvis gennemførelsesforordning (EU) nr. 1285/2009, nr. 610/2010, nr. 83/2011, nr. 687/2011, nr. 1375/2011, nr. 542/2012, nr. 1169/2012, nr. 714/2013 og nr. 125/2014 annulleres, for så vidt som de vedrører Hamas (herunder Hamas-Izz al-Din al-Qassem).
3) Virkningerne af afgørelse 2014/483 og af gennemførelsesforordning nr. 790/2014 opretholdes i tre måneder fra afsigelsen af denne dom eller, såfremt appel iværksættes inden for den frist, som er fastsat i artikel 56, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, indtil Domstolen træffer afgørelse herom.
4) I øvrigt frifindes Rådet for Den Europæiske Union.
5) Rådet for den Europæiske Union tilpligtes, ud over at bære sine egne omkostninger, at betale Hamas’ omkostninger.
6) Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.
________________________1 EUT C 317 af 20.11.2010.