PERSONALERETTENS DOM

(Tredje Afdeling)

29. marts 2007

Sag F-31/05

Michael Cwik

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Tjenestemænd – bedømmelse – karriereudviklingsrapport – bedømmelsesåret 2003 – annullationssøgsmål – ulovlighedsindsigelse – åbenbart urigtigt skøn«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Michael Cwik har nedlagt påstand dels om annullation af sin karriereudviklingsrapport for perioden fra den 1. januar til den 31. december 2003 og om fornødent af afgørelsen af 24. januar 2005 om afvisning af hans klage over nævnte rapport, dels at Kommissionen tilpligtes at betale en symbolsk erstatning på 1 EUR.

Udfald: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – bedømmelse – karriereudviklingsrapport

(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)

2.      Tjenestemænd – bedømmelse – karriereudviklingsrapport

(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)

3.      Tjenestemænd – chikane – begreb

1.      I forbindelse med udarbejdelsen af karriereudviklingsrapporter indebærer et gennemsnitligt mål ikke en begrænsning af bedømmernes vurdering, når de foretager den konkrete bedømmelse af tjenestemændene.

For det første begrænser denne ordning nemlig ikke bedømmernes mulighed for at differentiere de individuelle vurderinger af tjenestemændenes indsats, alt efter i hvilket omfang denne indsats afviger i opadgående eller nedadgående retning fra dette gennemsnit.

For det andet er bedømmerne, for at overholde det gennemsnitlige mål, ikke forpligtet til at kompensere de bedømmelser, der er højere end gennemsnittet, med bedømmelser, der er lavere. Ordningen med et gennemsnitsmål tager nemlig hensyn til den reelle situation, der oftest foreligger, nemlig en ensartet vurdering af de bedømte tjenestemænd, hvis gennemsnitlige fortjenesteniveau udgøres af gennemsnitsmålet. Desuden gør den ordning, der er indført ved de almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 45, som Kommissionen vedtog den 24. marts 2004, det muligt for bedømmerne at fravige gennemsnitsmålet, når en tjenestegrens særlige forhold afviger fra den gængse situation. Som det fremgår af artikel 4, stk. 3, i de almindelige gennemførelsesbestemmelser, er der nemlig ikke knyttet nogen følger til en overskridelse af gennemsnitsmålet med et point. Det følger desuden af artikel 4, stk. 4 og 5, i de almindelige gennemførelsesbestemmelser, at i tilfælde af overskridelse af gennemsnitsmålet med mere end et point kan det pågældende generaldirektorat, når det begrunder overskridelsen, forelægge sagen for den paritetiske gruppe til undersøgelse af anmodninger om fravigelser, som kan beslutte, at der skal ske en eventuel nedsættelse, helt eller delvis, af straffen.

Det er ganske vist korrekt, at gennemsnitsmålet pålægger bedømmelsesordningen en vis begrænsning, idet der herved fastsættes en begrænsning for bedømmerne for så vidt angår muligheden for at bedømme hver enkelt person abstrakt, uanset de øvrige sammenlignelige tjenestemænds fortjenester. Denne begrænsning, der blev indført inden for rammerne af Fællesskabets personalepolitik for at opnå en repræsentativ bedømmelse af tjenestemændene, er imidlertid ikke i strid med vedtægtens artikel 43. Angivelsen af et gennemsnitsmål på 14 på en pointskala fra 0 til 20 gør det nemlig muligt at imødegå risikoen for inflation i de gennemsnitlige karakterer. En sådan inflation ville indebære en nedsættelse af det antal point, som bedømmerne faktisk kunne anvende, og dermed skade formålet med karaktergivningen, som er så loyalt som muligt at afspejle fortjenesterne hos de bedømte tjenestemænd, og dermed muliggøre en effektiv sammenligning. Angivelsen af et gennemsnitsmål gør det ligeledes muligt at nedsætte risikoen for en uoverensstemmelse mellem de gennemsnitskarakterer, som de forskellige generaldirektorater i Kommissionen anvender, og som ikke er begrundet i objektive betragtninger forbundet med fortjenesterne hos de bedømte tjenestemænd.

(jf. præmis 45-49)

Henvisning til:

Retten, 18. oktober 2005, sag T-51/04, Leite Mateus mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 56; 25. oktober 2005, sag T-43/04, Fardoom og Reinard mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 329, og II, s. 1465, præmis 51, 54 og 55; 19. oktober 2006, sag T-311/04, Buendía Sierra mod Kommissionen, Sml. II, s. 4137, præmis 183.

2.       I forbindelse med udarbejdelsen af karriereudviklingsrapporter har de beskrivende bemærkninger i bedømmelsesrapporten til formål at begrunde de vurderinger, der er udtrykt i points. Disse beskrivende bemærkninger tjener som grundlag for udfærdigelsen af bedømmelsen, som udgør den talmæssige gengivelse heraf, og gør det muligt for tjenestemanden at forstå den opnåede bedømmelse Følgelig skal de beskrivende bemærkninger i rapporten være sammenhængende med vurderingen udtrykt i tildelte point. Henset til det særdeles vide skøn, bedømmerne har, når de skal vurdere det arbejde, som er udført af dem, som de skal bedømme, kan en eventuel manglende sammenhæng i en karriereudviklingsrapport mellem på den ene side de beskrivende bemærkninger og på den anden side de analytiske vurderinger udtrykt i bedømmelsespoint imidlertid kun begrunde en annullation, hvis den er åbenbar.

(jf. præmis 62)

Henvisning til:

Retten, 25. oktober 2006, sag T-173/04, Carius mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-2, s. 243, og II-A-2, s. 1269, præmis 106.

3.      Den tjenestemand, der påstår at være offer for psykisk chikane, skal uafhængigt af den subjektive opfattelse, han kan have haft af de hævdede faktiske omstændigheder, forelægge oplysninger, som gør det muligt at godtgøre, at han har været udsat for en adfærd, som objektivt set har haft til formål at miskreditere ham eller forsætligt forringe hans arbejdsvilkår.

For så vidt angår en tjenestemand, der gør gældende, at hans karriereudviklingsrapport er et yderligere udtryk for den chikane, som han har været udsat for igennem flere år, er de gentagne konflikter med hans hierarkiske overordnede, der er fremhævet af den pågældende tjenestemand, navnlig vedrørende hans tidligere bedømmelsesrapporter, hans manglende forfremmelse i en lang periode samt hans arbejdsmæssige isolation ikke forhold, der beviser, at den anfægtede karriereudviklingsrapport er udarbejdet med det formål at chikanere ham psykisk.

(jf. præmis 94 og 95)

Henvisning til:

Retten, 23. februar 2001, forenede sager T-7/98, T-208/98 og T-109/99, De Nicola mod EIB, Sml. Pers. I-A, s. 49, og II, s. 185, præmis 286; 8. juli 2004, sag T-136/03, Schochaert mod Rådet, Sml. Pers. I-A, s. 215, og II, s. 957, præmis 41; 4. maj 2005, sag T-144/03, Schmit mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 101, og II, s. 465, præmis 64.