Sag anlagt den 8. maj 2013 – Republikken Polen mod Kommissionen
(Sag T-257/13)
Processprog: polsk
Parter
Sagsøger: Republikken Polen (ved B. Majczyna, som befuldmægtiget)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/123/EU af 26. februar 2013 (meddelt under nummer C(2013) 981) om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 67, s. 20) annulleres, for så vidt som den udelukker beløb på 28 763 238,60 EUR og 5 688 440,96 EUR udbetalt af den betalingsmyndighed, der er anerkendt af Republikken Polen, fra finansiering.
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.
Første anbringende: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 4, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1258/1999 1 og af artikel 31, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1290/2005 2 , idet den finansielle korrektion er foretaget på grundlag af en fejlagtig vurdering af de faktiske forhold og en urigtig fortolkning af retsreglerne.
Kommissionen har på grundlag af en fejlagtig vurdering af de faktiske forhold og en urigtig fortolkning af retsreglerne foretaget den finansielle korrektion, selv om de polske myndigheders udgiftsposter var i overensstemmelse med fællesskabsforskrifterne. Republikken Polen anfægter Kommissionens fortolkning af retsreglerne og bedømmelse af de faktiske forhold vedrørende de angivelige mangler ved forvaltningssystemet for foranstaltningen »førtidspensionering«, som for det første vedrører kravet om at have udøvet erhvervsvirksomhed før overdragelsen af en bedrift med henblik på at oppebære førtidspension, for det andet manglerne ved de af de polske myndigheder anerkendte beviser for de faglige kvalifikationer i form af en erklæring og for det tredje den manglende fastsættelse af sanktioner over for erhververne af bedrifter for manglende opfyldelse af forpligtelsen til at drive landbrug i mindst fem år.
Andet anbringende: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 4, fjerde afsnit, i forordning (EF) nr. 1258/1999 og artikel 31, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1290/2005 samt proportionalitetsprincippet, idet der er pålagt en fast korrektion, som er for høj i forhold til risikoen for et eventuelt økonomisk tab på fællesskabsbudgettet.
Ingen af de påståede mangler har medført eller har kunnet medføre økonomiske tab for Fællesskabet, og faren for sådanne økonomiske tab har under alle omstændigheder været fuldstændig marginal.
Tredje anbringende: Tilsidesættelse af artikel 296, stk. 2, TEUF, idet den anfægtede afgørelse ikke er tilstrækkeligt begrundet.
Kommissionen har ikke fremlagt nogen beviser til støtte for dens konklusioner efter undersøgelsen af tre landbrugsbedrifter og har ikke anført nogen faktiske eller retlige konstateringer.
Fjerde anbringende: Tilsidesættelse af subsidiaritetsprincippet.
Kommissionen har groft tilsidesat det i politikken om støtte til udvikling af landdistrikterne fastlagte subsidiaritetsprincip. Kommissionen har, idet den har fortolket programmeringsdokumenter om støtte til udvikling af landdistrikterne og rent faktisk har opstillet krav til fremgangsmåden ved gennemførelsen af programmet, grebet ind i medlemsstaternes skønsbeføjelser med hensyn til midlerne til virkeliggørelse af de i programmeringsdokumenterne fastlagte målsætninger.
____________1 Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17.5.1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik, EFT L 160, s. 103.
2 Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21.6.2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik, EUT L 209, s. 1.