Language of document : ECLI:EU:T:2018:386





Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 26. juni 2018 –
Frankrig mod Kommissionen

(Sag T-259/13 RENV)

»EUGFL – Garantisektionen – EGFL og ELFUL – udgifter udelukket fra EU-finansiering – støtte til udvikling af landdistrikterne – områder med naturbetingede ulemper – fast finansiel korrektion – udgifter afholdt af Frankrig – belægningskriteriet – kontroller på stedet«

1.      Landbrug – fælles landbrugspolitik – finansiering over ELFUL – støtte til udvikling af landdistrikterne – støtteberettigede operationer og udgifter – nedsættelser og udelukkelser – medlemsstaternes forpligtelse til at indføre et effektivt system med administrativ kontrol og kontrol på stedet – mulighed for at udføre kontrollerne på samme tid – betingelser – kontroller udført med henblik på at kontrollere den belægningsgrad, der er fastsat i forhold til de udligningsgodtgørelser, der udbetales til landbrugere, der befinder sig i områder med naturbetingede ulemper – nødvendigt at påvise hensyntagen til de særlige forhold ved hver af de to kontroller

(Kommissionens forordning nr. 1975/2006, art. 5, stk. 2 og 10, samt art. 2 og 12)

(jf. præmis 55, 62-64 og 68)

2.      Landbrug – fælles landbrugspolitik – finansiering over ELFUL – støtte til udvikling af landdistrikterne – forbedring af miljøet og landdistrikterne – udligningsgodtgørelse til landbrugere, der befinder sig i områder med naturbetingede ulemper – beregning – konsekvenser for kontroller på stedet

[Rådets forordning nr. 1698/2005, art. 36, litra a), nr. i) og ii)]

(jf. præmis 75 og 77)

Angående

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om delvis annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 26. februar 2013 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT 2013, L 67, s. 20).

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Den Franske Republik og Kommissionen bærer hver deres egne sagsomkostninger.

3)

Kongeriget Spanien bærer sine egne sagsomkostninger.

2)

Den Franske Republik og Kommissionen bærer hver deres egne sagsomkostninger.

3)

Kongeriget Spanien bærer sine egne sagsomkostninger.

3)

Kongeriget Spanien bærer sine egne sagsomkostninger.