Sag T-242/12
Société nationale des chemins de fer français (SNCF)
mod
Europa-Kommissionen
»Statsstøtte – støtte iværksat af Frankrig til fordel for Sernam SCS – støtte til omstrukturering og rekapitalisering, garantier og eftergivelse af SNCF’s fordringer på Sernam – afgørelse, hvorved støtten erklæres uforenelig med det indre marked – misbrug af støtte – tilbagesøgning – økonomisk kontinuitet – kriteriet om den private investor«
Sammendrag – Rettens dom (Syvende Afdeling) af 17. december 2015
1. Statsstøtte – støtte godkendt af Kommissionen – modtagerens misbrug – bevisbyrden påhviler Kommissionen
[Art. 108, stk. 2, TEUF; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 1, litra g), og art. 16]
2. EU-ret – fortolkning – institutionernes retsakter – begrundelse – hensyntagen hertil ved fortolkningen af konklusionen
3. Statsstøtte – Kommissionens afgørelse – bedømmelse af lovligheden – Kommissionens beslutningspraksis – ingen betydning
(Art. 108, stk. 2, TEUF)
4. Annullationssøgsmål – genstand – afgørelse, der støttes på flere begrundelser, som hver især udgør et tilstrækkeligt grundlag for konklusionen – afgørelse vedrørende statsstøtte – ulovligheden påvirker kun en af begrundelserne – annullation af afgørelsen alene i det tilfælde, hvor denne ulovlighed har indvirkning på konklusionen
(Art. 263 TEUF)
5. Statsstøtte – tilbagesøgning af en ulovlig støtte – en virksomhed, der modtager støtten, går konkurs – stiftelse af en ny virksomhed for at videreføre den konkursramte virksomheds aktiviteter – tilbagebetalingspligten påhviler den nye virksomhed – betingelser – kriterium benævnt virksomhedens »økonomiske kontinuitet« – forhold, der skal tages i betragtning
(Art. 108, stk. 2, TEUF)
6. Statsstøtte – tilbagesøgning af en ulovlig støtte – fastlæggelse af debitor i tilfælde af overførsel af aktiver – kriterium benævnt virksomhedens »økonomiske kontinuitet« – forhold, der skal tages i betragtning
(Art. 108, stk. 2, TEUF)
7. Statsstøtte – tilbagesøgning af en ulovlig støtte – fastlæggelse af debitor i tilfælde af aktiesalg – modtager af en konkurrencefordel – ansvar for den virksomhed, der har solgt sine aktier, i tilfælde af bibeholdelse af status som juridisk person og forsættelse af aktiviteter, der er ydet støtte til
(Art. 108, stk. 2, TEUF)
8. Statsstøtte – begreb – bedømmelse på grundlag af kriteriet om den private investor – staten aktionær i en virksomhed – staten handler som offentlig myndighed – sondring med hensyn til anvendelse af kriteriet om den private investor
(Art. 107, stk. 1, TEUF)
9. Statsstøtte – begreb – støtte ydet i form af en garanti – omfattet
(Art. 107, stk. 1, TEUF; Kommissionens meddelelse 2000/C 71/07, punkt 2.1.2)
10. Statsstøtte – påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne – konkurrencebegrænsning – bedømmelseskriterier – støttens og virksomhedens beskedne størrelse udelukker ikke på forhånd en påvirkning af samhandelen
(Art. 107, stk. 1, TEUF)
11. Retslig procedure – intervention – formaliteten anfægtet i forbindelse med et anbringende, der er gjort gældende af en intervenient, på grund af anbringendets omtvistede sammenhæng med sagens genstand – anbringende, der i alle tilfælde skal afvises af andre årsager eller som åbenbart ugrundet – retsinstansernes mulighed for at forkaste anbringendet uden at tage stilling til formaliteten
(Rettens procesreglement, art. 142 og 144)
12. Statsstøtte – kommissionsbeslutning om at indlede en formel undersøgelsesprocedure vedrørende en statslig foranstaltning – procedurens genstand og rækkevidde – begrundelsespligt – rækkevidde
(Art. 108, stk. 2, TEUF; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 6)
13. Statsstøtte – Kommissionens undersøgelse – beslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure, der er fastsat i artikel 108, stk. 2, TEUF – ændring af Kommissionens holdning efter afslutningen af proceduren
(Art. 108, stk. 2, TEUF; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 7)
14. Statsstøtte – administrativ procedure – Kommissionens forpligtelse til at opfordre de berørte parter til at fremsætte deres bemærkninger – de interesserede parters manglende ret til at påberåbe sig ret til kontradiktion – støtteyderens ret til at blive inddraget i proceduren i et passende omfang
(Art. 108, stk. 2, TEUF)
15. EU-ret – principper – beskyttelse af den berettigede forventning – betingelser
16. Konkurrence – administrativ procedure – Kommissionens forpligtelser – overholdelse af en rimelig frist – tilsidesættelse heraf – følger
(Art. 108, stk. 2, TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 1)
17. Statsstøtte – Kommissionens undersøgelse – overholdelse af en rimelig frist – bedømmelseskriterier – princippet om god forvaltningsskik – retssikkerhedsprincippet – ingen tilsidesættelse
(Art. 108, stk. 2, TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 1, og art. 52, stk. 3; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 7, stk. 6)
1. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 83)
2. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 87 og 114)
3. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 121 og 124)
4. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 230)
5. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 234, 273 og 277)
6. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 235)
7. På statsstøtteområdet har en aktionærs salg til en tredjemand af aktier i et selskab, der modtager ulovlig støtte, ikke indflydelse på forpligtelsen til tilbagesøgning. Hvis den virksomhed, som har modtaget statsstøtten, har bibeholdt sin status som juridisk person og fortsat for sig selv udøver de aktiviteter, der var ydet statsstøtte til, er det sædvanligvis denne virksomhed, som beholder den med støtten forbundne konkurrencefordel, og som derfor er forpligtet til at tilbagebetale et beløb, som svarer til støtten. Det kan således ikke pålægges køberen at tilbagebetale støtten.
(jf. præmis 267)
8. Det fremgår af princippet om ligebehandling af offentlige og private virksomheder, at den kapital, som staten direkte eller indirekte indskyder i en virksomhed på vilkår, der svarer til normale markedsvilkår, ikke kan anses for statsstøtte. Denne vurdering skal for offentlige virksomheder i princippet ske under anvendelse af kriteriet om den private investor.
Anvendelsen af kriteriet om den private investor afhænger således i sidste ende af, om den omhandlede medlemsstat i sin egenskab af aktionær og ikke i sin egenskab af offentlig myndighed indrømmer en økonomisk fordel til en virksomhed, som tilhører den. Statslige foranstaltninger, som har til formål at opfylde de forpligtelser, der påhviler staten som offentlig myndighed, kan nemlig ikke sammenlignes med de foranstaltninger, en privat investor træffer i et samfund med markedsøkonomi. Af relevans i denne forbindelse kan navnlig være denne foranstaltnings art og indhold, baggrunden herfor såvel som det forfulgte mål og de bestemmelser, som nævnte foranstaltning er omfattet af.
(jf. præmis 291 og 292)
9. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 325 og 332)
10. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 331)
11. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 343)
12. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 348, 349, 353 og 357)
13. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 350)
14. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 361 og 362)
15. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 370)
16. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 392 og 393)
17. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 395-397, 411, 415 og 416)