Language of document :

Rettens dom af 5. juni 2013 – Recombined Dairy System mod Kommissionen

(Sag T-65/11) 1

(Toldunion – import af lactoglobulinkoncentrat fra New Zealand – efteropkrævning af importafgifter – anmodning om fritagelse for importafgift – artikel 220, stk. 2, litra b), og artikel 236 i forordning (EØF) nr. 2913/92)

Processprog: dansk

Parter

Sagsøger: Recombined Dairy System A/S (Horsens, Danmark) (ved advokaterne T. Kristjánsson og T. Gønge)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (A.-M. Caeiros, L. Keppenne og B.-R. Killmann, som befuldmægtigede, bistået af advokat P. Dyrberg)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse K(2010) 7692 endelig af 12. november 2010 om konstatering af, at det var berettiget at foretage efterfølgende bogføring af visse importafgifter, og at det ikke var berettiget at indrømme fritagelse for disse afgifter (sag REC 03/08).

Konklusion

1)    Artikel 1, stk. 2 og 4, i Kommissionens afgørelse K(2010) 7692 endelig af 12. november 2010 om konstatering af, at det var berettiget at foretage efterfølgende bogføring af visse importafgifter, og at det ikke var berettiget at indrømme fritagelse for disse afgifter (sag REC 03/08), annulleres, for så vidt som de vedrører indførslen af lactoglobulinkoncentrat 131 og 8471.

2)    Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af Recombined Dairy System A/S afholdte omkostninger.

____________

1 EUT C 103 af 2.4.2011.