Sag anlagt den 24. januar 2011 - Martinair Holland mod Kommissionen
(Sag T-67/11)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Martinair Holland NV (Haarlemmermeer, Nederlandene) (ved lawyer R. Wesseling)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
Afgørelsens artikel 1, 2, 3, 4, 5, 6 og 7 annulleres helt eller delvis.
Subsidiært nedsættes de i afgørelsens artikel 5 pålagte bøder.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF og artikel 261 TEUF samt artikel 31 i forordning nr. 1/2003 til prøvelse og annullation af Kommissionens afgørelse K(2010) 7694 endelig af 9. november 2010 vedrørende en procedure i henhold til artikel 101 TEUF, artikel 53 i EØS-aftalen og artikel 8 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart (sag COMP/39258 - luftfragt) rettet til Martinair Holland N.V., subsidiært med påstand om nedsættelse af den pålagte bøde.
Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet gjort to anbringender gældende.
1. Med det første anbringende gøres det gældende:
- Kommissionen tilsidesatte sin begrundelsespligt i henhold til artikel 296 TEUF og artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (retten til god forvaltning), i det omfang det ikke af afgørelsen er muligt at udlede overtrædelsens/overtrædelsernes art og beskaffenhed; på den ene side er det åbenbart, at afgørelsens dispositive del identificerer fire (angiveligt sammenhængende og vedvarende) overtrædelser vedrørende særskilte adressater og forskellige perioder og geografiske ruter. På den anden side hverken bygger begrundelsen på eller henviser til nogle af de fire særlige overtrædelser.
- I det omfang Domstolen ikke er i stand til at prøve den for afgørelsen underliggende begrundelse fuldt ud pga. manglende (tilstrækkelig klar) begrundelse, tilsidesatte Kommissionen sagsøgerens væsentlige proceduremæssige rettigheder; sagsøgeren har navnlig gjort gældende, at afgørelsen tilsidesætter retten til god forvaltning, retten til effektive retsmidler og til en retfærdig rettergang, samt uskyldsformodningsreglen og retten til forsvar i henhold til artikel 41, 47 og 48 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
2. Med det andet anbringende påstås det, at Kommissionen anlagde et åbenbart urigtigt skøn ved beregningen af bøden i strid med forordning nr. 1/2003
1 og retningslinjerne for beregning af bøder, og at den tilsidesatte proportionalitetsprincippet, ligebehandlingsprincippet og begrundelsespligten i strid med artikel 41 og 49 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, artikel 296 TEUF og andre almindelige EU-retlige principper. Sagsøgeren har i denne henseende gjort gældende:
- for det første, at Kommissionen anlagde et åbenbart urigtigt skøn i strid med retningslinjerne for beregning af bøder samt proportionalitetsprincippet og ligebehandlingsprincippet ved i beregningen af salgsværdien at inkludere omsætning vedrørende rater og hjemrejseflyvninger,
- for det andet, at Kommissionen anlagde et åbenbart urigtigt skøn med hensyn til overtrædelsens grovhed, hvilket var i strid med forordning nr. 1/2003, retningslinjerne for beregning af bøder og proportionalitetsprincippet,
- for det tredje, at Kommissionen tilsidesatte forordning nr. 1/2003, retningslinjerne for beregning af bøder og proportionalitetsprincippet ved under inddragelse af regelsættet om formildende omstændigheder kun at nedsætte bøden med 15 %, og
- for det fjerde, at Kommissionen tilsidesatte sin begrundelsespligt i forhold til beregningen af bøden i strid med artikel 296 TEUF og artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
____________1 - Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003 L 1, s. 1).