Sag T-192/06

Caffaro Srl

mod

Europa-Kommissionen

»Konkurrence – karteller – hydrogenperoxid og natriumperborat – beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF – bøder – forældelse – differentieret behandling – overtrædelsens varighed – formildende omstændigheder«

Sammendrag af dom

1.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – skønsbeføjelse forbeholdt Kommissionen

[Art. 81, stk. 1, EF; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03, punkt 5, litra d)]

2.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – formildende omstændigheder – påstået tvungen deltagelse – økonomisk afhængighedssituation

[Art. 81, stk. 1, EF; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03, punkt 5, litra d)]

3.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – ligebehandlingsprincippet

(Art. 81, § 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3)

4.      Konkurrence – bøder – pålæggelse – nødvendigt, at virksomheden har haft en fortjeneste af overtrædelsen – foreligger ikke – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – formildende omstændigheder – ingen fortjeneste

[Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03, punkt 5, litra d)]

5.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – afskrækkende virkning – kriterier for vurderingen af afskrækkelsesfaktoren

(Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03)

6.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – opdeling af berørte virksomheder i forskellige kategorier

(Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23)

7.      Konkurrence – administrativ procedure – kommissionsbeslutning, der fastslår en overtrædelse – anvendelse af erklæringer fra andre virksomheder, der har deltaget i overtrædelsen, som bevismidler – lovlig – betingelser

(Art. 81, stk. 1, EF)

8.      Konkurrence – administrativ procedure – kommissionsbeslutning, der fastslår en overtrædelse – mangler ved beslutningen

(Art. 81, stk. 1, EF)

9.      Konkurrence – administrativ procedure – overholdelse af retten til forsvar

(Art. 81, stk. 1, EF)

10.    Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – formildende omstændigheder – vurdering

(Art. 81, stk. 1, EF; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03, punkt 3)

11.    Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – formildende omstændigheder – adfærd, der afviger fra den, der blev aftalt i kartellet

(Art. 81, stk. 1, EF; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03, punkt 3, andet led)

1.      Kommissionens kompetence til at pålægge de virksomheder bøder, som forsætligt eller uagtsomt overtræder artikel 81, stk. 1, EF, er et af de midler, som Kommissionen har fået tildelt, for at den kan udføre sin tilsynsopgave ifølge EU-retten. Denne opgave indebærer en pligt til at forfølge en generel politik med henblik på at anvende de i traktaten fastsatte principper på konkurrenceområdet og påvirke virksomhedernes adfærd i denne retning.

Kommissionen har et skøn ved udmålingen af bøderne på en sådan måde, at virksomhederne tilskyndes til at overholde konkurrencereglerne. Navnlig kan den omstændighed, at Kommissionen tidligere har pålagt bøder af en bestemt størrelsesorden i tilfælde af visse typer overtrædelser, af samme grund ikke berøve den muligheden for på ethvert tidspunkt at forhøje dette niveau, hvis det er nødvendigt for at gennemføre Unionens konkurrencepolitik.

Dette skøn foreligger i endnu højere grad ved muligheden for i visse sager at pålægge en »symbolsk« bøde, som Kommissionen har forbeholdt sig i punkt 5, litra d), i retningslinjerne for beregningen af bøder i henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 og artikel 65, stk. 5, i EKSF-traktaten, eller ikke at pålægge en bøde.

(jf. præmis 37-39)

2.      På konkurrenceområdet udgør den omstændighed, at der er handlet i absolut økonomisk afhængighed, ikke som sådan et forhold, som kan udelukke ansvaret for en deltager i et kartel. Der skal heller ikke nødvendigvis tages hensyn til et sådant forhold ved fastsættelsen af bødens størrelse.

En virksomhed, der deltager i møder med et konkurrencebegrænsende formål, selv om det sker under tvang fra andre deltagere, der har en større økonomisk styrke, har altid mulighed for at indgive en klage til Kommissionen over de pågældende konkurrencebegrænsende aktiviteter i stedet for at fortsætte sin deltagelse i de nævnte møder. Selv hvis det lægges til grund, at en virksomhed blev presset til at indtræde i kartellet, kunne den altid have informeret de kompetente myndigheder herom i stedet for at deltage heri.

Henset til disse betragtninger kan hverken den påståede afhængighedssituation i forhold til en anden deltager i kartellet eller den truende holdning, sidstnævnte angiveligt indtog, udgøre en situation, som Kommissionen kan tage i betragtning som en formildende omstændighed.

Kommissionen kan derfor så meget desto mindre være forpligtet til at tage hensyn til de samme elementer med henblik på at beslutte ikke at pålægge en bøde eller kun at pålægge en symbolsk bøde.

(jf. præmis 41-44)

3.      Kommissionens beslutningspraksis udgør ikke den retlige ramme for de bøder, der pålægges på konkurrenceområdet, og beslutninger vedrørende andre sager er kun af vejledende karakter for så vidt angår den eventuelle tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet, idet det ikke er sandsynligt, at de særlige faktiske omstændigheder i sagerne, såsom markedet, varerne, virksomhederne og de omhandlede perioder, er identiske. Dette princip finder også anvendelse med hensyn til tidligere beslutninger fra Kommissionen, hvori denne ikke har pålagt en bøde eller kun har pålagt en symbolsk bøde.

Det forholder sig ikke desto mindre således, at Kommissionen også i denne forbindelse er forpligtet til at overholde ligebehandlingsprincippet og ikke kan behandle ensartede situationer forskelligt eller behandle forskellige situationer ens, medmindre en sådan behandling er objektivt begrundet.

(jf. præmis 46 og 47)

4.      Det forhold, at en virksomhed ikke har opnået nogen fortjeneste ved en overtrædelse af artikel 81 EF, kan ikke være til hinder for at pålægge den en bøde, da bøden ellers ville miste sin afskrækkende virkning. Følgelig er Kommissionen ikke ved bødeudmålingen forpligtet til at godtgøre, at de berørte virksomheder fik en ulovlig fordel af overtrædelsen, eller i givet fald at tage hensyn til, at de ikke havde noget udbytte af den pågældende overtrædelse.

Den omstændighed, at der ikke er tale om en sådan fordel, kan ikke anses for en formildende omstændighed, som der kan tages hensyn til i forbindelse med fastsættelsen af en bøde, og kan derfor ikke begrunde pålæggelse af en symbolsk bøde. De samme overvejelser gør sig i princippet gældende med hensyn til det forhold, at en virksomhed har deltaget i et ulovligt samarbejde med sine konkurrenter i strid med sine egne økonomiske interesser, og at selskabet som følge heraf har lidt under de negative virkninger af det ulovlige samarbejde, idet en sådan omstændighed heller ikke nødvendigvis udgør en formildende omstændighed, som der skal tages hensyn til, og end mindre en omstændighed, der begrunder pålæggelsen af en symbolsk bøde.

En virksomhed, der fortsætter med at indgå prisaftaler med sine konkurrenter på trods af sine påståede tab, kan ikke anses for at have begået en mindre grov overtrædelse end de andre virksomheder, der også har deltaget i det ulovlige samarbejde.

(jf. præmis 59-62)

5.      Den bøde, som en virksomhed, der har deltaget i et ulovligt kartel, pålægges, kan ikke betragtes som værende uden effektiv virkning, blot fordi denne virksomhed ikke længere er aktiv på det pågældende marked, dog uden at ophøre med sin økonomiske aktivitet. Afskrækkelsesfaktoren vurderes således ud fra en række forhold og ikke alene ud fra den omhandlede virksomheds særlige situation.

Desuden omfatter denne bedømmelse ikke en vurdering af sandsynligheden for, at den pågældende virksomhed gentager sine handlinger. Tilstræbelsen af en afskrækkende virkning omfatter således ikke udelukkende de virksomheder, der er omfattet af beslutningen om bødepålæggelse, for så vidt som den ligeledes skal tilskynde virksomheder af tilsvarende størrelse, som besidder tilsvarende midler, til at afholde sig fra at begå tilsvarende overtrædelser af konkurrenceretten. Med hensyn til formålet om at forebygge ville det stride mod dette formål, at virkningen af ophøret med aktiviteter på det pågældende marked er, at virksomheden undgår at blive pålagt en bøde for den begåede overtrædelse.

(jf. præmis 66, 67, 69 og 70)

6.      En inddeling af medlemmerne af et kartel i kategorier med henblik på at foretage en differentieret behandling af dem ved fastsættelsen af bødernes udgangsbeløb skal overholde ligebehandlingsprincippet, som forbyder, at ensartede situationer behandles forskelligt, og at forskellige situationer behandles ens, medmindre en sådan behandling er objektivt begrundet. Endvidere skal bøden i det mindste stå i rimeligt forhold til de faktorer, som indgår i vurderingen af overtrædelsens grovhed.

Den omstændighed, at der i forbindelse med en differentieret behandling anvendes et andet referenceår for et kartelmedlem, fører ikke i sig selv til en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet.

Anvendelsen af et fælles referenceår for alle de virksomheder, der har deltaget i den samme overtrædelse, giver ganske vist dels den enkelte virksomhed sikkerhed for at blive behandlet på samme måde som de andre, idet sanktionerne fastsættes ensartet, dels gør valget af det referenceår, der indgik i den periode, hvor overtrædelserne fandt sted, det muligt at bedømme omfanget af den begåede overtrædelse under hensyn til de reelle økonomiske forhold, således som de forelå i løbet af denne periode.

Det følger imidlertid ikke heraf, at valget af et fælles år udgør den eneste måde at fastsætte sanktioner på i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet.

Særligt kan Kommissionen med rette tage hensyn til den omstændighed, at det fælles referenceår for en given virksomhed ligger uden for den overtrædelsesperiode, som blev lagt til grund i forhold til virksomheden, og derfor ikke er et nyttigt indicium for, hvilken vægt selskabet har haft ved overtrædelsen, og af denne grund tage hensyn til selskabets omsætning for et andet år end det fælles referenceår under forudsætning af, at en inddeling af medlemmerne af et kartel er sammenhængende og objektivt begrundet.

Det er således under hensyntagen til lignende betragtninger, at der skal vælges et andet referenceregnskabsår i forbindelse med anvendelsen af det i artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003 fastsatte loft på 10% af omsætningen med hensyn til en virksomhed, der ikke længere er aktiv på markedet i det regnskabsår, der blev anvendt over for de andre medlemmer af kartellet, hvilket derfor ikke udgør en pålidelig indikation for dens reelle økonomiske situation.

(jf. præmis 83 og 87-91)

7.      En erklæring fra en anklaget virksomhed, hvis rigtighed bestrides af andre virksomheder, kan ikke uden støtte i andre beviser betragtes som et tilstrækkeligt bevis for, at de sidstnævnte virksomheder har begået en overtrædelse.

(jf. præmis 116)

8.      Såfremt visse dele af begrundelsen for en kommissionsbeslutning, hvorved der fastslås en overtrædelse af konkurrencereglerne, i sig selv i tilstrækkelig grad begrunder denne, er det under alle omstændigheder uden betydning for beslutningens konklusion, at andre dele af begrundelsen måtte være behæftet med fejl.

(jf. præmis 124)

9.      Selv om Kommissionen på konkurrenceområdet skal give en virksomhed, der er berørt af en undersøgelse, bestemte oplysninger fra tidspunktet for den indledende undersøgelsesfase, omfatter denne pligt de oplysninger, som gives den pågældende virksomhed på det tidspunkt, hvor der for første gang iværksættes foranstaltninger over for denne. En virksomheds ret til forsvar er således ikke blevet tilsidesat på grund af en for sen underretning, når denne virksomhed er blevet underrettet på passende vis om den igangværende undersøgelse ved en begæring om oplysninger, hvis dette udgør første gang, der iværksættes foranstaltninger over for denne.

(jf. præmis 162 og 163)

10.    Det fremgår ikke af retningslinjerne for beregningen af bøder i henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 og artikel 65, stk. 5, i EKSF-traktaten, at Kommissionen altid skal tage særskilt hensyn til hver af de formildende omstændigheder, der er nævnt i punkt 3 heri. Selv om de omstændigheder, der er opregnet heri, hører til de omstændigheder, Kommissionen kan tage i betragtning i et konkret tilfælde, er den ikke forpligtet til automatisk at give en yderligere nedsættelse på dette grundlag, når en virksomhed fremlægger oplysninger, der tyder på, at en af disse omstændigheder foreligger.

For så vidt som retningslinjerne ikke indeholder bindende angivelser vedrørende de formildende omstændigheder, der kan tages i betragtning, bevarer Kommissionen et skøn, således at den samlet kan bedømme betydningen af en eventuel nedsættelse af bødebeløbene under hensyn til alle de formildende omstændigheder, som karakteriserer det foreliggende tilfælde.

(jf. præmis 173 og 174)

11.    Ved fastlæggelsen af, om det for en virksomhed kan tages i betragtning som en formildende omstændighed i henhold til punkt 3, andet led, i retningslinjerne for beregningen af bøder i henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 og artikel 65, stk. 5, i EKSF-traktaten, at virksomheden reelt ikke har fulgt de ulovlige aftaler, skal det efterprøves, om virksomheden har fremført argumenter, der viser, at den i den periode, hvori den var part i de ulovlige aftaler, reelt undlod at gennemføre aftalerne ved at anlægge en konkurrencebetonet adfærd på markedet, eller at sagsøgeren i det mindste klart og i væsentlig udstrækning overtrådte de forpligtelser, hvorved kartellet skulle gennemføres, i en sådan grad, at det forstyrrede selve dets funktion.

(jf. præmis 178)