Sag anlagt den 19. juli 2006 - Total og Elf Aquitaine mod Kommissionen
(Sag T-190/06)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøgere: Total SA og Elf Aquitaine (Courbevoie, Frankrig) (ved avocat E. Morgan de Rivery og avocat A. Noël-Baron)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgernes påstande
Principielt annulleres artikel 1, litra o) og p), artikel 2, litra i), og artikel 3 og 4 i Kommissionens beslutning K (2006) 1766 endelig udg. af 3. maj 2006.
Subsidiært ændres artikel 2, litra i), i Kommissionens beslutning K (2006) 1766 endelig udg. af 3. maj 2006, for så vidt som Arkema SA er pålagt en bøde på 78 663 000 EUR, hvoraf Total SA er holdt solidarisk ansvarlig for 42 mio. EUR og Elf Aquitaine SA for 65 100 000 EUR, og den pågældende bøde nedsættes til et passende niveau.
Under alle omstændigheder tilpligtes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgerne har i nærværende sag nedlagt påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K (2006) 1766 endelig udg. af 3. maj 2006 (sag COMP/F/38.620 - Brintoverilte og perborat), hvorved Kommissionen har fastslået, at de virksomheder, som er adressater for beslutningen, herunder sagsøgerne, har tilsidesat artikel 81, stk. 1, EF og EØS-aftalens artikel 53 ved at deltage i en helhed af aftaler og samordnet praksis, som bestod i udveksling af oplysninger mellem konkurrenter og aftaler om priser og produktionskapacitet samt overvågning af gennemførelsen af disse aftaler i sektoren for brintoverilte og natriumperborat. Subsidiært har sagsøgerne nedlagt påstand om nedsættelse af den bøde, som deres datterselskab er blevet pålagt, og som de er blevet holdt solidarisk ansvarlige for.
Til støtte for søgsmålet gør sagsøgerne principalt ti anbringender gældende.
For det første gør sagsøgerne gældende, at den anfægtede beslutning udgør en tilsidesættelse af deres ret til forsvar samt uskyldsformodningen.
For det andet gør de gældende, at begrundelsespligten er tilsidesat ved den anfægtede beslutning, for så vidt som sagsøgerne findes ansvarlige for den omstridte overtrædelse, som deres datterselskab har begået. Dels er Kommissionens begrundelse, som sagsøgerne finder delvist selvmodsigende, utilstrækkeligt underbygget, når henses til det nye i det standpunkt, der er indtaget i forhold til dem, og dels har Kommissionen ikke svaret på de præcise forhold, som sagsøgerne har anført for at begrunde, at de ikke blandede sig i driften af datterselskabet.
Sagsøgerne finder endvidere, at den anfægtede beslutning tilsidesætter enhedskarakteren af begrebet virksomhed i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 81 EF og artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003
1 samt bestemmelserne, der regulerer et moderselskabs tilregnelighed for overtrædelser, som er begået af dets datterselskab. For så vidt angår dette sidste anbringende gør sagsøgerne gældende, at Kommissionen har tilsidesat den afgrænsning, som Fællesskabets retsinstanser har foretaget af Kommissionens beføjelser til at tilregne et moderselskab de overtrædelser, som datterselskabet har begået. Kommissionen har ligeledes foretaget en urigtig fortolkning af retspraksis vedrørende muligheden for tilregnelighed, og det i modstrid med sin beslutningspraksis på området. Det er sagsøgernes opfattelse, at Kommissionen derudover har tilsidesat princippet om den juridiske persons selvstændighed.
Sagsøgerne finder ligeledes, at Kommissionen har anlagt åbenbart urigtige skøn ved på fejlagtig vis at anvende en ansvarsformodning for Total, og idet den ved vurderingen af gentagelseselementet, fandt, at dets datterselskab, som blev pålagt en bøde ved den anfægtede beslutning, altid havde tilhørt Total.
Sagsøgerne gør endvidere gældende, at Kommissionen har tilsidesat flere væsentlige principper, som er anerkendt af medlemsstaterne og udgør en del af Fællesskabets retsorden, så som princippet om forbud mod forskelsbehandling, princippet om hæftelse for egne handlinger, princippet om straffens personalitet samt legalitetsprincippet.
Sagsøgerne gør ligeledes gældende, at den anfægtede beslutning tilsidesætter princippet om god forvaltning og retssikkerhed.
Sagsøgerne finder endelig, at Kommissionen har tilsidesat reglerne for bødefastsættelsen, såsom ligebehandlingsprincippet, for så vidt som den ikke har anvendt en nedsættelse på 25% af grundbeløbet, som sagsøgerne er pålagt, skønt den har anvendt det for en anden adressat for den anfægtede beslutning. Det er sagsøgernes opfattelse, at den anfægtede beslutning derudover tilsidesætter afgrænsningen af Kommissionens beføjelser for så vidt angår hensyntagen til den afskrækkende virkning, hvilket er i strid med princippet om uskyldsformodning samt retssikkerhedsprincippet.
Til sidst gør sagsøgerne gældende, at den anfægtede beslutning udgør magtfordrejning for så vidt som sagsøgerne pålægges ansvaret for en overtrædelse, som deres datterselskab har begået, og holdes solidarisk ansvarlig med dette selskab.
Subsidiært finder sagsøgerne, at den bøde, deres datterselskab er blevet pålagt, og som de er holdt solidarisk ansvarlige for, bør nedsættes til en rimelig størrelse. De gør gældende, at de skal nyde godt af en nedsættelse på 25% af den pålagte bødes grundbeløb samt nyde godt af formildende omstændigheder, da de næsten samtidig er blevet holdt ansvarlige for væsentlige bøder i to lignende sager.
____________1 - Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82, EFT 2003 L 1, s. 1.