Language of document :

Sag anlagt den 18. juli 2006 - Caffaro mod Kommissionen

(Sag T-192/06)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Caffaro Srl (ved avvocati Alberto Santa Maria og Claudi Biscaretti di Rufia)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Kommissionens beslutning K (2006) 1766 endelig udg. af 3. maj 2006 (sag COMP/F/38.620 - Brintoverilte og natriumperborat) annulleres, for så vidt som Caffaro Srl og SNIA SpA in solidum er pålagt en bøde på 1 078 000 EUR.

Subsidiært nedsættes den bøde, som Kommissionen har pålagt Caffaro Srl, til et symbolsk beløb.

Mere subsidiært nedsættes Caffaro Srl's bøde, idet der tages hensyn til den kortere varighed af den overtrædelse, som kan tilskrives selskabet, og idet der findes at forelægge formildende omstændigheder.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den anfægtede beslutning i den foreliggende sag er den samme som i sag T-185/06, Air Liquide mod Kommissionen.

Sagsøgeren har til støtte for sine påstande gjort følgende gældende:

Sagsøgeren skal snarere anses for "offer" for end som deltager i brintoveriltekartellet. Det gøres i den forbindelse gældende, at Kommissionen i sin vurdering af Caffaros stilling i den pågældende procedure fuldstændigt har undladt at tage i betragtning, at det selv samme selskab, langt fra at have draget nytte af det pågældende kartel, er trådt ud af markedet for natriumperborat netop som følge af de ulovlige aftaler, som trådte i kraft på markedet for brintoverilte. Sagsøgeren har over for Kommissionen understreget, at selskabet udelukkende producerede natriumperborat, at man udelukkende aftog brintoverilte, og at man således ikke kunne være deltager i brintoveriltekartellet, hvor man har været offer for selve den hemmelige aftale.

Kommissionen har begået en anden åbenbar fejl, idet den for alle deltagerne i overtrædelsen bortset fra sagsøgeren har anvendt de samlede markedsandele i 1999 - det sidste hele år for overtrædelsen for så vidt angår begge produkter (brintoverilte og natriumperborat). Det er overraskende, at Kommissionen i forhold til Caffaro derimod har anvendt markedsoplysningerne for 1998, da Kommissionen i henhold til fast retspraksis med henblik på at vurdere en virksomheds præcise vægt skal tage hensyn til omsætningen for hver virksomhed i referenceåret. Det erindres i den forbindelse, at dette princip i retspraksis er blevet fortolket således, at kun anvendelsen af et fælles referenceår for alle de virksomheder, der deltager i den samme overtrædelse, garanterer, at de behandles lige.

Sagsøgeren gør ligeledes gældende:

Der er sket en tilsidesættelse af retten til forsvar, idet befuldmægtigede fra Caffaro, i modsætning til hvad Kommissionen har oplyst, ikke deltog i mødet i Bruxelles den 26. november 1998.

Der er foretaget en urigtig anvendelse af artikel 25 i forordning (EF) nr. 1/2003 og af den forældelsesfrist, som er fastsat heri, idet Caffaro afbrød deltagelsen i den angivelige aftale mere end fem år, før Kommissionen iværksatte undersøgelsen over for Caffaro.

____________