Sag anlagt den 12. juli 2006 - Télévision Française 1 mod Kommissionen

(Sag T-193/06)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Télévision Française 1 (Boulogne, Frankrig) (ved avocats J.-P. Hordies og C. Smits)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Sagen antages til realitetsbehandling og der gives sagsøger medhold

Den af Kommissionen den 22. marts 2006 udstedte afgørelse om støtte til filmproduktion og produktion indenfor den audiovisuelle sektor annulleres

Der træffes passende bestemmelse om sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den 3. oktober 2001 indgav sagsøgeren to klager til Kommissionen, hvorved sagsøgeren anmodede Kommissionen om at fastslå, at ændringerne i støtteordningerne på området for støtte til filmproduktion og produktion indenfor den audiovisuelle sektor i Frankrig udgjorde ulovlig statsstøtte, for så vidt som støtten blev tildelt i strid med artikel 88, stk. 3, EF og under alle omstændigheder udgør statsstøtte, der ikke er forenelig med fællesmarkedet.

Ved beslutning K(2006) 832 endelig udg. af 22. marts 2006 (statsstøtte NN 84/2004 og N 95/2004 - Frankrig, støtteordning for filmproduktion og produktion indenfor den audiovisuelle sektor) erklærede Kommissionen de i Frankrig etablerede ordninger for støtte til filmproduktion og produktion indenfor den audiovisuelle sektor for forenelige med fællesmarkedet i henhold til artikel 87, stk. 3, litra c) og d), EF. Det er denne beslutning, der anfægtes ved dette søgsmål.

Til støtte for sine påstande gør sagsøgeren tre anbringender gældende:

Med sit første anbringende gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen har tilsidesat væsentlige formkrav, for så vidt som den anfægtede afgørelse var utilstrækkeligt begrundet med hensyn til karakteren af skattelignende afgifter, karakteren af de investeringsforpligtelser, der pålægges fjernsynsstationer, samt andre af sagsøgeren anfægtede statslige støtteforanstaltningers forenelighed med fællesmarkedet.

Med sit andet anbringende gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen ligeledes har foretaget åbenbare fejlskøn for så vidt angår begrebet statsmidler, idet den lagde til grund, at ordningen med obligatoriske ordrer ikke indebærer overførsel af statsmidler i artikel 87, stk. 1, EF's forstand.

Det tredje anbringende, der gøres gældende af sagsøgeren, vedrører Kommissionens tilsidesættelse af artikel 87, stk. 3, litra d), EF, for så vidt som den anfægtede afgørelse indeholdt et åbenbart fejlskøn for så vidt angår begrebet støtte til fremme af kulturen.

____________