RETTENS DOM (Appelafdelingen)
14. december 2011
Sag T-6/11 P
Europa-Kommissionen
mod
Isabel Vicente Carbajosa m.fl.
»Appel – personalesag – tjenestemænd – ansættelse – meddelelse om udvælgelsesprøve – almindelig udvælgelsesprøve – ikke adgang til at deltage i den skriftlige prøve som følge af det opnåede resultat i adgangsprøverne – fordelingen af beføjelserne mellem EPSO og udvælgelseskomitéen – kontradiktionsprincippet«
Angående: Appel af dom afsagt af Retten for EU-personalesager (Første Afdeling) den 28. oktober 2010 i sag F-9/09, Vicente Carbajosa m.fl. mod Kommissionen, med påstand om ophævelse af denne dom.
Udfald: Dom afsagt af Retten for EU-personalesager den 28. oktober 2010 i sag F-9/09, Vicente Carbajosa m.fl. mod Kommissionen, ophæves, for så vidt som den annullerer de af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) trufne afgørelser om ikke at opføre Isabel Vicente Carbajosa for udvælgelsesprøve EPSO/AD/117/08 og Niina Lehtinen og Myriam Menchén for udvælgelsesprøve EPSO/AD/116/08 på listen over ansøgere, der opfordres til at indgive en fuldstændig ansøgning. EPSO’s afgørelser om ikke at opføre Isabel Vicente Carbajosa for udvælgelsesprøve EPSO/AD/117/08 og Niina Lehtinen og Myriam Menchén for udvælgelsesprøve EPSO/AD/116/08 på listen over ansøgere, der opfordres til at indgive en fuldstændig ansøgning, annulleres. Isabel Vicente Carbajosa, Niina Lehtinen, Myriam Menchén og Europa-Kommissionen bærer deres egne omkostninger i appelsagen.
Sammendrag
1. EU-ret – principper – ret til forsvar – kontradiktionsprincippet – overholdelse under en retssag – rækkevidde – dom om annullation af en afgørelse på grundlag af et anbringende fremsat ex officio uden opfordring til parterne om at fremkomme med deres bemærkninger – tilsidesættelse af nævnte princip
2. Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – begreb – indledende fase, som indeholder adgangsprøver bestående af multiple choise-spørgsmål – omfattet
(Tjenestemandsvedtægten, bilag III)
3. Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – udvælgelsesprøvens forløb – fordelingen af kompetencer mellem Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO), ansættelsesmyndigheden og udvælgelseskomitéen
[Tjenestemandsvedtægten, art. 30, stk. 1; bilag III, art. 1, stk. 1, og art. 5; afgørelse 2002/621/EF truffet af Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens generalsekretærer, Domstolens justitssekretær, Revisionsrettens, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs og Regionsudvalgets generalsekretærer og Ombudsmandens repræsentant, art. 1, stk. 1 og stk. 2, litra c)]
1. Retten til forsvar indtager en fremtrædende plads i tilrettelæggelsen og afviklingen af en retfærdig rettergang og inkluderer princippet om en kontradiktorisk sagsbehandling. Dette princip gælder for enhver procedure, som kan munde ud i, at en institution træffer en beslutning, der berører en persons interesser mærkbart. Princippet omfatter i almindelighed retten for sagens parter til at tage stilling til de faktiske omstændigheder og dokumenter, der ligger til grund for en retsafgørelse, og til at udtale sig om de beviser og indlæg, der er indgivet til retsinstansen, såvel som om de retlige anbringender, som denne af egen drift har rejst, og hvorpå den agter at basere sin afgørelse. Med henblik på at opfylde de krav, der er forbundet med retten til en retfærdig rettergang, er det nemlig væsentligt, at parterne kontradiktorisk kan diskutere såvel de faktiske som de retlige forhold, der er afgørende for udfaldet af proceduren. Retsinstansen skal selv overholde kontradiktionsprincippet, navnlig når den pådømmer en tvist på grundlag af et anbringende, der er behandlet af egen drift.
Når et anbringende, der er taget under påkendelse ex officio hverken har været rejst eller drøftet af parterne under retsmødet i en sag, men udelukkende i forbindelse med andre sager, og når Personaleretten har annulleret de omtvistede afgørelser på grundlag af dette anbringende, der er taget under påkendelse ex officio uden på forhånd under den skriftlige eller mundtlige procedure at have opfordret parterne til at fremlægge deres bemærkninger til nævnte anbringende, har Personaleretten tilsidesat kontradiktionsprincippet. Det må ikke desto mindre ved en bedømmelse af de specifikke omstændigheder i sagen undersøges, om den af Personaleretten vedtagne procedure kan være lovlig, som følge af at proceduren, selv i tilfælde af at der ikke forelå den pågældende ulovlighed, ikke kunne føre til et andet resultat, således at den manglende overholdelse af kontradiktionsprincippet ikke kunne have haft indflydelse på dommens indhold.
(jf. præmis 25, 30-32)
Henvisning til:
Domstolen: 2. december 2009, sag C-89/08 P, Kommissionen mod Irland m.fl., Sml. I, s. 11245, præmis 54; 17. december 2009, sag C-197/09 RX-II, Fornyet prøvelse M mod EMEA, Sml. I, s. 12033, præmis 39-41 og 52 og den deri nævnte retspraksis
2. I forbindelse med den første fase af en udvælgelsesprøve til ansættelse af tjenestemænd har adgangsprøverne, der består af multiple choise-spørgsmål, en sammenlignende karakter, der er en uadskillelig del af selve udvælgelsesprøvebegrebet, eftersom det ikke er tilstrækkeligt at opnå gennemsnittet i de omhandlede prøver, men at det for at kunne få adgang til udvælgelsesprøvens anden fase er nødvendigt, at man er blandt et forudbestemt antal ansøgere, der har opnået de bedste resultater i adgangsprøverne. Denne fase udgør således ikke blot en formel del af den omhandlede udvælgelsesprocedure, men har ligeledes karakter af en udvælgelsesprøve.
(jf. præmis 54)
3. Artikel 1, stk. 1, litra b) og e), i bilag III til vedtægten, hvorefter ansættelsesmyndigheden i meddelelsen om udvælgelsesprøven skal specificere enkelthederne (udvælgelse på grundlag af kvalifikationsbeviser, på grundlag af prøver eller på grundlag af kvalifikationsbeviser og prøver) og i tilfælde af udvælgelse på grundlag af prøver, prøvernes karakter og vurderingen af dem, nævner ikke nogen beføjelser for ansættelsesmyndigheden vedrørende valget og vurderingen af emnerne i de spørgsmål, som stilles i en udvælgelsesprøve. Da enkelthederne ved en udvælgelsesprøve på grundlag af artikel 1, stk. 1, litra b), i dette bilag III er udvælgelse på grundlag af kvalifikationsbeviser, på grundlag af prøver eller på grundlag af kvalifikationsbeviser og prøver, sigter denne bestemmelse ikke til fastlæggelsen af prøvernes indhold. For så vidt angår det nævnte bilags artikel 1, stk. 1, litra e), bemærkes, at selv om fastsættelsen af beståelsesgrænserne for prøverne kan henføres under anvendelsesområdet for begrebet prøvernes »karakter og vurderingen af dem«, er dette ikke tilfældet med hensyn til fastlæggelsen af indholdet af de spørgsmål, som stilles i en udvælgelsesprøve. Bilag III til vedtægten fastsætter ikke udtrykkeligt, hvem der bestemmer indholdet af stopprøverne, og hvem der overvåger denne fase i udvælgelsesprøven. En sådan kompetence er ikke udtrykkeligt tillagt hverken ansættelsesmyndigheden eller udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøven.
Vedtægtens artikel 30, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, i bilag III til vedtægten bestemmer hver især, at det tilkommer udvælgelseskomitéen at opstille listen over egnede ansøgere og udfærdige listen over de ansøgere, der opfylder de betingelser, der er fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven. Henset til disse beføjelser indtager udvælgelseskomitéen en central rolle under udvælgelsesprøvens afvikling.
Før oprettelsen af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) rådede ansættelsesmyndigheden over en vid skønsbeføjelse ved fastlæggelsen af, på hvilke betingelser og hvordan en udvælgelsesprøve tilrettelægges, og udvælgelseskomitéen rådede over en vid skønsbeføjelse med hensyn til den nærmere fremgangsmåde og det detaljerede indhold af de prøver, der indgik i en udvælgelsesprøve, ligesom den ligeledes havde beføjelse til at overvåge en eventuel af ansættelsesmyndigheden tilrettelagt første fase af stopprøver for ansøgere. Denne kompetencefordeling mellem ansættelsesmyndigheden og udvælgelseskomitéen blev ikke blev berørt af oprettelse i 2002 af EPSO, hvis opgaver for så vidt angår afviklingen af udvælgelsesprøver til ansættelse af tjenestemænd i det væsentlige er af organisatorisk karakter. EPSO’s opgave vedrører generelt proceduren ved udvælgelse af tjenestemænd og ikke indholdet af prøverne i specifikke udvælgelsesprøver.
Selv om EPSO således udøver de udvælgelsesbeføjelser, som er overdraget til ansættelsesmyndighederne på området for udvælgelsesprøver, omfatter dette hverken valget eller vurderingen af emnerne i de spørgsmål, som stilles i en udvælgelsesprøve. I forbindelse med artikel 1, stk. 1, første punktum, i afgørelse 2002/621 om organisation og drift af EPSO, der bestemmer, at EPSO har til opgave at afholde almindelige udvælgelsesprøver med det formål at forsyne institutionerne med tjenestemænd på de bedste professionelle og finansielle betingelser, tildeles EPSO ved bestemmelsens stk. 2, litra c), snarere en rolle som assistent for udvælgelseskomitéen ved gennemførelsen af en udvælgelsesprøve, idet kontoret har til opgave at fastlægge udvælgelsesmetoder og teknikker.
(jf. præmis 60-62, 64, 67, 68, 72, 74 og 75)
Henvisning til:
Retten: 5. marts 2003, sag T-24/01, Staelen mod Parlamentet, Sml. Pers. I-A, s. 79, og II, s. 423, præmis 51; 17. september 2003, sag T-233/02, Alexandratos og Panagiotou mod Rådet, Sml. Pers. I-A, s. 201, og II, s. 989, præmis 26; 26. oktober 2004, sag T-207/02, Falcone mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 305, og II, s. 1393, præmis 31, 38 og 39; 14. juli 2005, sag T-371/03, Le Voci mod Rådet, Sml. Pers. I-A, s. 209, og II, s. 957, præmis 41