Language of document : ECLI:EU:T:2013:307

Sag T-2/11

Den Portugisiske Republik

mod

Europa-Kommissionen

»EUGFL – »Garantisektionen« – EGFL og ELFUL – udgifter, som er udelukket fra finansiering – udgifter afholdt inden for rammerne af POSEI–foranstaltningen (regnskabsårene 2005, 2006 og 2007)«

Sammendrag – Rettens dom (Ottende Afdeling) af 7. juni 2013

1.      Landbrug – EUGFL – afslutning af regnskaber – endeligt afslag på finansiering af visse udgifter – nødvendigheden af en forudgående kontradiktorisk procedure

2.      Landbrug – EUGFL – afslutning af regnskaber – udarbejdelse af afgørelser – Kommissionens skriftlige meddelelse til medlemsstaterne om resultaterne af sin efterprøvning – indhold – virkninger i tilfælde af manglende overholdelse

(Rådets forordning nr. 1258/1999, art. 7, stk. 4, femte afsnit, og nr. 1290/2005, art. 31; Kommissionens forordning nr. 1663/95, art. 8, stk. 1, første afsnit, og nr. 885/2006, art. 11, stk. 1)

3.      Landbrug – EUGFL – afslutning af regnskaber – periode, der kan være genstand for en finansiel korrektion – periode forud for tidspunktet for den skriftlige meddelelse af resultaterne af efterprøvningen – lovlig – betingelser – den berørte medlemsstats mulighed for at afhjælpe de konstaterede uregelmæssigheder – Kommissionens ret til at tage hensyn til perioder vedrørende afsluttede høstår, der ikke er omfattet af kontrollen, og som ikke kan være genstand for berigtigelse – foreligger ikke

(Kommissionens forordning nr. 1663/95, art. 8, og nr. 885/2006, art. 11)

4.      Landbrug – EUGFL – afslutning af regnskaber – afslag på at afholde udgifter, der følger af uregelmæssigheder i forbindelse med anvendelsen af Unionens retsforskrifter – den berørte medlemsstats anfægtelse – bevisbyrde – fordeling mellem Kommissionen og medlemsstater

(Rådets forordning nr. 1258/1999)

5.      Landbrug – fælles landbrugspolitik – finansiering over EUGFL – principper – udgifternes overensstemmelse med fællesskabsreglerne – medlemsstaternes forpligtelse til at indføre et effektivt system med administrativ kontrol og kontrol på stedet – rækkevidde – ikke-pålidelige kontrolforanstaltninger – afslag på finansiering gennem fonden

(Art. 4 TEU; Rådets forordning nr. 1258/1999, art. 8; Kommissionens forordning nr. 43/2003, art. 58, stk. 1)

6.      Landbrug – EUGFL – afslutning af regnskaber – tildeling af støtte og præmier – medlemsstaternes forpligtelse til at indføre et effektivt system med administrativ kontrol og kontrol på stedet – de nationale myndigheders afvisning af betaling af visse udgifter efter en sådan kontrol som følge af konstaterede uregelmæssigheder – ingen afhjælpning, der garanterer, at EUGFL kun finansierer de ansøgninger, som er i overensstemmelse med Unionens retsforskrifter

(Kommissionens forordning nr. 43/2003, art. 58)

7.      Landbrug – EUGFL – afslutning af regnskaber – udarbejdelse af afgørelser – ligebehandlingsprincippet – rækkevidde – sammenligneligheden af de påberåbte tilfælde henset til alle de forhold, der kendetegner dem

8.      Landbrug – EUGFL – afslutning af regnskaber – afslag på at afholde udgifter, der følger af uregelmæssigheder i forbindelse med anvendelsen af Unionens retsforskrifter – bedømmelse af de finansielle følger – den berørte medlemsstats anfægtelse – bevisbyrde

9.      Landbrug – EUGFL – afslutning af regnskaber – afslag på at afholde udgifter, der følger af uregelmæssigheder i forbindelse med anvendelsen af Unionens retsforskrifter – den berørte medlemsstats anfægtelse – bevisbyrde – overholdelse af proportionalitetsprincippet – rækkevidde

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 54)

2.      I forbindelse med afslutning af EUGFL’s regnskaber skal Kommissionens første skriftlige meddelelse, hvorved den meddeler medlemsstaterne resultatet af sin efterprøvning, i henhold til artikel 11, stk. 1, første afsnit, i forordning nr. 885/2006 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 1290/2005 for så vidt angår godkendelse af betalingsorganer og andre organer og regnskabsafslutning for EGFL og ELFUL, præcisere resultaterne af Kommissionens efterprøvning over for den pågældende medlemsstat og angive de korrigerende foranstaltninger, der skal træffes for at sikre, at de pågældende fællesskabsregler fremtidig overholdes.

I denne henseende skal denne meddelelse give den pågældende medlemsstat et fuldkomment kendskab til Kommissionens forbehold, således at dokumentet kan opfylde den advarselsfunktion, som det har i medfør af artikel 8, stk. 1, første afsnit, i forordning nr. 1663/95 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 729/70, for så vidt angår proceduren for regnskabsafslutning for EUGFL, Garantisektionen, og af artikel 7, stk. 4, i forordning nr. 1258/1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik. Således skal Kommissionen i den første meddelelse, der er omfattet af artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 1663/95, på tilstrækkeligt præcis vis angive genstanden for den af dens tjenestegrene foretagne undersøgelse og de mangler, der er blevet konstateret i forbindelse med denne undersøgelse, idet disse senere kan blive påberåbt som bevis for den alvorlige og rimelige tvivl, som den har vedrørende de af de nationale forvaltninger gennemførte kontrolforanstaltninger eller de af disse myndigheder meddelte tal, og således til at berettige de finansielle korrektioner, der er fastsat i den endelige afgørelse om afslag på fællesskabsfinansiering af visse af de af den pågældende medlemsstat for EUGFL afholdte udgifter

Kun en sådan meddelelse kan sikre et fuldkomment kendskab til Kommissionens forbehold og udgøre referencen for beregningen af den frist på 24 måneder, der er fastsat i artikel 7, stk. 4, femte afsnit, i forordning nr. 1258/1999 og artikel 31 i forordning nr. 1290/2005. Ifølge artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 1663/95 og artikel 11 i forordning nr. 885/2006, sammenholdt med artikel 7, stk. 4, femte afsnit, i forordning nr. 1258/1999 kan Kommissionen ikke udelukke de udgifter, der er afholdt mere end 24 måneder forud for den dato, hvor Kommissionen skriftligt meddeler den pågældende medlemsstat resultaterne af sin efterprøvning. Den manglende overholdelse af betingelsen i artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 1663/95 og artikel 11 i forordning nr. 885/2006 medfører, at de proceduremæssige garantier gøres illusoriske, som medlemsstaterne har i henhold til artikel 7, stk. 4, femte afsnit, i forordning nr. 1258/1999, hvori der er fastsat en tidsbegrænsning for, hvilke udgifter der kan afvises fra EUGFL-finansiering.

(jf. præmis 57-62 og 79)

3.      I forbindelse med afslutning af EUGFL’s regnskaber skal resultaterne af den af Kommissionen gennemførte kontrol, som udgør grundlaget for enhver korrektion, meddeles den pågældende medlemsstat så snart som muligt, for at medlemsstaten kan afhjælpe de fastslåede mangler hurtigst muligt og dermed undgå nye korrektioner fremover. Endvidere fremgår det både af artikel 8 i forordning nr. 1663/95 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 729/70 for så vidt angår proceduren for regnskabsafslutning for EUGFL, Garantisektionen, og af artikel 11 i forordning nr. 885/2006, at hvis den pågældende medlemsstat ikke afhjælper de af Kommissionen fastslåede uregelmæssigheder, kan Kommissionen udelukke de udgifter, der ikke er i overensstemmelse med fællesskabsreglerne, indtil det faktiske tidspunkt for gennemførelsen af de af Kommissionen pålagte korrigerende foranstaltninger.

Når resultaterne ikke er meddelt i tide, og når uregelmæssigheder, der kan begrunde en finansiel korrektion, vedvarer efter datoen for den skriftlige meddelelse af resultaterne af efterprøvningerne, er Kommissionen i denne henseende berettiget til og endog forpligtet til at tage hensyn til denne situation, når den fastsætter den periode, som den pågældende finansielle korrektion skal omfatte. Imidlertid kan Kommissionens pligt til at foretage sådanne finansielle korrektioner ikke udstrækkes til en periode, som ikke var omfattet af kontrolbesøget, og som lå før datoen for den første meddelelse, for så vidt som den medlemsstat, der først har fået meddelelse om de fastslåede uregelmæssigheder efter afslutningen af de pågældende høstår, ikke har kunnet træffe nogen korrigerende foranstaltninger i rette tid. Enhver anden fortolkning indebærer, at Kommissionen gives mulighed for at foretage en finansiel korrektion for en periode, som ligger før datoen for den første meddelelse af efterprøvningerne, uden at medlemsstaten på forhånd har fået meddelelse om og er sat i stand til at afhjælpe sådanne uregelmæssigheder.

(jf. præmis 63, 79, 80 og 82-85)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 99-102 og 131-133)

5.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 108, 109, 112 og 149)

6.      I tilfælde af, at en uregelmæssighed er fastslået af en national myndighed under kontrol på stedet af et udsnit af støtteansøgningerne, der foretages i henhold til artikel 58 i forordning nr. 43/2003 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 1452/2001, nr. 1453/2001 og nr. 1454/2001 for så vidt angår støtten til den lokale produktion af vegetabilske produkter i regionerne i EU’s yderste periferi, kan det forhold, at denne myndighed kun afviser udbetaling for de ansøgninger, for hvilke uregelmæssigheden allerede er fastslået, ikke anses for at have afhjulpet konstateringen af en mangel og således for at kunne garantere, at EUGFL kun finansierer de ansøgninger, som er i overensstemmelse med Unionens retsforskrifter. De nationale myndigheder burde have taget hensyn til den fastslåede fejlrate hvad angår stikprøvekontrollen og have anvendt den på det samlede fastsatte statistiske materiale, hvilket således ville have givet mulighed for at vurdere EUGFL’s tab.

(jf. præmis 128 og 129)

7.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 138-140)

8.      Når Kommissionen i forbindelse med afslutning af EUGFL’s regnskaber desuden ikke afslår at afholde samtlige de udgifter, der skyldes den ulovlige praksis, men i stedet forsøger at etablere regler, der har til formål at indføre en differentieret behandling af tilfælde af uregelmæssigheder, afhængigt af i hvilken grad kontrolforanstaltningerne er mangelfulde, og af størrelsen af den risiko, som EUGFL pådrager sig, påhviler det medlemsstaten at godtgøre, at disse kriterier er vilkårlige og urimelige.

(jf. præmis 147)

9.      EUGFL finansierer udelukkende interventioner, der foretages efter Fællesskabets regler inden for rammerne af de fælles markedsordninger for landbruget og en støtte, der er udbetalt under tilsidesættelse af en betingelse om, at visse bevis- eller kontrolforskrifter er overholdt, kan ikke pålægges EUGFL. Det følger heraf, at det forhold, at det gennemsnitlige areal for en bedrift er meget lille, og at en fejl ved opmålingen af en parcel, som er ubetydelig hvad angår arealet, medfører en særlig høj fejlrate, således at korrektioner ved ekstrapolation ligeledes er meget høje, ikke udelukker risikoen for, at EUGFL kan lide skade. Under disse omstændigheder har Kommissionen ret til at afslå fællesskabsfinansiering af de udgifter, der svarer til de mængder, som er tilskrevet EUGFL.

(jf. præmis 149 og 150)