Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 16. september 2013 – Bank Kargoshaei m.fl. mod Rådet

(Sag T-8/11)

»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran med det formål at forhindre nuklear spredning – indefrysning af midler – begrundelsespligt – ret til forsvar – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – berettiget forventning – fornyet gennemgang af de vedtagne restriktive foranstaltninger – urigtigt skøn – ligebehandling – retsgrundlag – væsentlige formkrav – proportionalitet – ejendomsret«

1.                     Retslig procedure – retsakter, som under sagens forløb ophæver og erstatter de anfægtede retsakter – anmodningen om tilpasning af påstanden om annullation fremsat under sagen – frist for fremsættelse af en sådan anmodning – begyndelsestidspunkt – datoen for meddelelse af den nye retsakt til den berørte (art. 263, stk. 6, TEUF; Rådets afgørelse 2011/783/FUSP; Rådets forordning nr. 1245/2011 og nr. 267/2012) (jf. præmis 38 og 40-42)

2.                     Retslig procedure – afgørelse, som under sagens forløb erstatter den anfægtede afgørelse, der i mellemtiden er tilbagekaldt – antagelse til realitetsbehandling af nye påstande – grænser – hypotetiske retsakter, der endnu ikke er vedtaget (jf. præmis 47)

3.                     EU-ret – grundlæggende rettigheder – personelt anvendelsesområde – juridiske personer, der udgør organer under en tredjestat – omfattet – tredjestatens ansvar for overholdelse af grundlæggende rettigheder på sit eget område – ingen betydning (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 17, 41 og 47) (jf. præmis 51, 53, 55 og 58)

4.                     Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – pligt til at meddele den berørte begrundelsen samtidig med eller straks efter vedtagelsen af en for vedkommende bebyrdende retsakt – grænser – Unionens og medlemsstaternes sikkerhed eller opfyldelsen af deres internationale forpligtelser – ret til aktindsigt betinget af en begæring herom til Rådet (art. 296, stk. 2, TEUF; Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, art. 24, stk. 3; Rådets forordning nr. 423/2007, art. 15, stk. 3, nr. 961/2010, art. 36, stk. 3, og nr. 267/2012, art. 46, stk. 3) (jf. præmis 62-64, 67, 68, 82, 83 og 89)

5.                     Den Europæiske Union – domstolskontrol med lovligheden af institutionernes retsakter – restriktive foranstaltninger over for Iran i forbindelse med bekæmpelsen af nuklear spredning – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – pligt til at meddele de omstændigheder, der lægges den berørte til last, samtidig med eller straks efter vedtagelsen af en bebyrdende retsakt (jf. præmis 69)

6.                     EU-ret – principper – ret til forsvar – restriktive foranstaltninger over for Iran i forbindelse med bekæmpelsen af nuklear spredning – ret til en forudgående formel høring – foreligger ikke (Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, art. 24, stk. 3; Rådets forordning nr. 423/2007, art. 15, stk. 3, nr. 961/2010, art. 36, stk. 3, og nr. 267/2012, art. 46, stk. 3) (jf. præmis 96)

7.                     Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran i forbindelse med bekæmpelsen af nuklear spredning – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – domstolsprøvelse af lovligheden – rækkevidde – fordeling af bevisbyrden – afgørelse, der er baseret på oplysninger fra medlemsstaterne, som ikke kan kommunikeres til Unionens retsinstanser – ikke tilladt (Rådets afgørelse 2010/644/FUSP og 2011/783/FUSP; Rådets forordning nr. 423/2007, nr. 961/2010 og nr. 267/2012) (jf. præmis 113, 114, 116 og 117)

8.                     Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran i forbindelse med bekæmpelsen af nuklear spredning – rækkevidde – midler og ressourcer tilhørende et institut, som er etableret i en tredjestat – ikke omfattet – grænser – midler, der indgår i erhvervsmæssige transaktioner, der helt eller delvist gennemføres i Unionen (Rådets forordning nr. 423/2007, art. 18, nr. 961/2010, art. 39, og nr. 267/2012, art. 49) (jf. præmis 125-127)

9.                     Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran i forbindelse med bekæmpelsen af nuklear spredning – valg af hjemmel – hjemmel i artikel 215 TEUF snarere end i artikel 75 TEUF (art. 75 TEUF og 215 TEUF; Rådets afgørelse 2010/644/FUSP; Rådets forordning nr. 961/2010) (jf. præmis 154-157 og 160-168)

10.                     Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran i forbindelse med bekæmpelsen af nuklear spredning – valg af hjemmel – foranstaltninger, der går ud over de foranstaltninger, der er vedtaget af FN’s sikkerhedsråd – ingen betydning – ingen tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet (art. 29 TEU; art. 215 TEUF; Rådets afgørelse 2010/413/FUSP) (jf. præmis 163 og 175-177)

11.                     Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – afgørelse vedtaget inden for rammerne af EU-traktaten – pligt for Rådet til at vedtage restriktive gennemførelsesforanstaltninger – foreligger ikke (art. 29 TEU; art. 215 TEUF; Rådets afgørelse 2010/413/FUSP; Rådets forordning nr. 961/2010) (jf. præmis 186, 187 og 190)

Angående

Dels påstand om delvis annullation af Rådets afgørelse 2010/644/FUSP af 25. oktober 2010 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 281, s. 81), af Rådets forordning (EU) nr. 961/2010 af 25. oktober 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2007 (EUT L 281, s. 1), af Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af 1. december 2011 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP (EUT L 319, s. 71), af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1245/2011 af 1. december 2011 om gennemførelse af forordning nr. 961/2010 (EUT L 319, s. 11) og af Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning nr. 961/2010 (EUT L 88, s. 1), dels en påstand om annullation af enhver fremtidig forordning eller afgørelse, der supplerer eller ændrer en af de anfægtede retsakter, og som er i kraft på datoen for afslutningen af den mundtlige forhandling.

Konklusion

1) Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2) Rådet bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, som Bank Kargoshaei, Bank Melli Iran Investment Company, Bank Melli Iran Printing and Publishing Company, Cement Investment & Development Co., Mazandaran Cement Companys, Melli Agro-chemical Company og Shomal Cement Co. har afholdt.

3) Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.