Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 6. september 2013 – Export Development Bank of Iran mod Rådet

(Forenede sager T-4/11 og T-5/11)

»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran med det formål at forhindre nuklear spredning – indefrysning af midler – begrundelsespligt – ret til forsvar – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – urigtigt skøn«

1.                     Retslig procedure – afgørelse, som under sagens forløb erstatter den anfægtede afgørelse, der i mellemtiden er tilbagekaldt – antagelse til realitetsbehandling af nye påstande – grænser – hypotetiske retsakter, der endnu ikke er vedtaget (jf. præmis 32)

2.                     Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – rådsforordninger vedtaget inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik om restriktive foranstaltninger over for Iran – retsakter, som omfatter gennemførelsesforanstaltninger som omhandlet i artikel 263, stk. 4, TEUF – sagsøgeren ikke umiddelbart og individuelt berørt – afvisning (art. 263, stk. 4, TEUF og 275 TEUF; Rådets forordning nr. 961/2010 og nr. 267/2012) (jf. præmis 36 og 40-43)

3.                     Retslig procedure – afgørelse eller forordning, der under en sag erstatter den anfægtede retsakt – ny omstændighed – udvidelse af de oprindelige påstande og anbringender (jf. præmis 48-51)

4.                     EU-ret – grundlæggende rettigheder – personelt anvendelsesområde – juridiske personer, der udgør organer under en tredjestat – omfattet – tredjestatens ansvar for overholdelse af grundlæggende rettigheder på sit eget område – ingen betydning (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 17, 41 og 47) (jf. præmis 58 og 61-63)

5.                     Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – pligt til at meddele den berørte begrundelsen samtidig med eller straks efter vedtagelsen af en for vedkommende bebyrdende retsakt – grænser – Unionens og medlemsstaternes sikkerhed eller opfyldelsen af deres internationale forpligtelser (art. 296, stk. 2, TEUF; Rådets afgørelse 2010/413/PESC, art. 24, stk. 3; Rådets forordning nr. 423/2007, art. 15, stk. 3, nr. 961/2010, art. 36, stk. 3, og nr. 267/2012, art. 46, stk. 3) (jf. præmis 70-72, 75 og 76)

6.                     Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – pligt til at præcisere de former for medvirken og støtte, som adressaten har udøvet for regning af enheder, der deltager i spredningen – alt for vage begrundelser – omstændighed, der ikke er tilstrækkelig til at medføre annullation af retsakter (art. 296, stk. 2, TEUF; Rådets afgørelse 2010/413/PESC, art. 24, stk. 3; Rådets forordning nr. 423/2007, art. 15, stk. 3, nr. 961/2010, art. 36, stk. 3, og nr. 267/2012, art. 46, stk. 3) (jf. præmis 70-72, 93-95, 102 og 103)

7.                     EU-ret – principper – ret til forsvar – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – pligt til at meddele de omstændigheder, der lægges den berørte til last, samtidig med eller straks efter vedtagelsen af en bebyrdende retsakt – de berørtes stillingtagen som følge af vedtagelse af restriktive foranstaltninger – overholdelse af retten til at blive hørt, undtagen alt for vage begrundelser (Rådets afgørelse 2010/413/FUSP; Rådets forordning nr. 961/2010 og nr. 267/2012) (jf. præmis 73-76, 107, 108 og 113)

8.                     EU-ret – principper – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – pligt til at meddele de omstændigheder, der lægges den berørte til last, samtidig med eller straks efter vedtagelsen af en bebyrdende retsakt – overholdelse af retten til effektiv retsbeskyttelse ved meddelelse af præcise begrundelser, undtagen alt for vage begrundelser (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47) (jf. præmis 77 og 111-113)

9.                     Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran i forbindelse med bekæmpelsen af nuklear spredning – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – domstolsprøvelse af lovligheden – rækkevidde – bedømmelse af faktiske omstændigheder og efterprøvelse af beviser – Rådets urigtige skøn med hensyn til vedtagelsen af restriktive foranstaltninger (Rådets afgørelse 2010/413/PESC, bilag II; Rådets forordning nr. 961/2010, bilag VIII, nr. 1245/2011 og nr. 267/2012, bilag IX) (jf. præmis 118, 120-122 og 124)

10.                     Annullationssøgsmål – dom om annullation – retsvirkninger – delvis annullation af en forordning og en afgørelse om restriktive foranstaltninger over for Iran – annullation af en forordning, der har virkning fra udløbet af appelfristen eller afvisningen af appellen – anvendelse af denne frist på, hvornår annullationen af afgørelsen får virkning (art. 264, stk. 2, TEUF og 280 TEUF; statutten for Domstolen, art. 60, stk. 2; Rådets afgørelse 2010/413/PESC, bilag II; Rådets forordning nr. 267/2012, bilag IX) (jf. præmis 127 og 128)

11.                     Annullationssøgsmål – dom om annullation – retsvirkninger – Domstolens begrænsning heraf – restriktive foranstaltninger over for Iran – annullation på to forskellige tidspunkter af to retsakter, der indeholder identiske restriktive foranstaltninger – risiko for alvorlig tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet – opretholdelse af virkningen af den første af disse retsakter indtil annullationen af den anden får virkning (art. 264, stk. 2, TEUF; statutten for Domstolen, art. 56, stk. 1, og art. 60, stk. 2; Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, bilag II; Rådets forordning nr. 267/2012, bilag IX) (jf. præmis 129 og 130)

Angående

For det første en påstand om, at Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195, s. 39) erklæres uanvendelig på sagsøgeren, for det andet en påstand om annullation af Rådets forordning (EU) nr. 961/2010 af 25. oktober 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2007 (EUT L 281, s. 1), af Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning nr. 961/2010 (EUT L 88, s. 1) og af Rådets forordning nr. 1263/2012 af 21. december 2012 om ændring af forordning nr. 267/2012 (EUT L 356, s. 34) samt af alle fremtidige forordninger, som ændrer eller erstatter disse forordninger indtil afsigelsen af den dom, hvorved sagens behandling afsluttes, for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren, for det tredje en påstand om annullation af Rådets afgørelse 2010/644/FUSP af 25. oktober 2010 om ændring af afgørelse 2010/413 (EUT L 281, s. 81), af Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af 1. december 2011 om ændring af afgørelse 2010/413 (EUT L 319, s. 71), af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1245/2011 af 1. december 2011 om gennemførelse af forordning nr. 961/2010 (EUT L 319, s. 11) og af Rådets afgørelse 2012/829/FUSP af 21. december 2012 om ændring af afgørelse 2010/413 (EUT L 356, s. 71) samt af alle fremtidige retsakter, som ændrer eller erstatter disse retsakter indtil afsigelsen af den dom, hvorved sagens behandling afsluttes, for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren, og for det fjerde en påstand om annullation af de afgørelser, der er indeholdt i skrivelserne af 28. oktober 2010 og af 5. december 2011.

Konklusion

1) Følgende annulleres, for så vidt som de vedrører Export Development Bank of Iran:

–        bilag II til Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP, som ændret ved Rådets afgørelse 2010/644/FUSP af 25. oktober 2010 og derefter ved Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af 1. december 2011

–        afgørelse 2010/644

–        bilag VIII til Rådets forordning (EU) nr. 961/2010 af 25. oktober 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2007, som ændret ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1245/2011 af 1. december 2011 om gennemførelse af forordning nr. 961/2010

–        afgørelse 2011/783

–        gennemførelsesforordning nr. 1245/2011

–        bilag IX til Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning nr. 961/2010.

2) Virkningerne af bilag II til afgørelse 2010/413, som ændret ved afgørelse 2010/644 og derefter ved afgørelse 2011/783, opretholdes over for Export Development Bank of Iran, indtil annullationen af bilag IX til forordning nr. 267/2012 får virkning for så vidt angår Export Development Bank of Iran.

3) Det er ikke længere fornødent at træffe afgørelse om påstanden, hvorefter afgørelse 2010/413 ikke finder anvendelse på Export Development Bank of Iran.

4) I øvrigt frifindes Rådet for Den Europæiske Union.

5) Rådet bærer sine egne omkostninger og betaler Export Development Bank of Irans omkostninger.

6) Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.