Sag anlagt den 4. januar 2011 - Portugal mod Kommissionen

(Sag T-2/11)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Den Portugisiske Republik (ved L. Inez Fernandes, M. Figueiredo og J. Saraiva de Almeida, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionens afgørelse K(2010) 7555 af 4. november 2010 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), annulleres for så vidt angår den del, som pålægger Portugal en punktvis finansiel korrektion vedrørende POSEI-foranstaltningen for regnskabsårene 2005, 2006 og 2007 på i alt 743 251,25 EUR.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren påberåbt sig fire anbringender: tilsidesættelse af artikel 11 i forordning nr. 885/2006 ¹, fejl i fortolkningen af 28. betragtning til forordning nr. 43/2003 ², tilsidesættelse af artikel 7, stk. 4, i forordning nr. 1258/1999 ³ og tilsidesættelse af lighedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

Med sit første anbringende gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen tilsidesatte artikel 1 i forordning nr. 885/2006, i det omfang den hverken angav noget resultat af revisionerne eller nogen bemærkninger til årene 2005 og 2006, hvilket forhindrede de portugisiske myndigheder i at påvise, at dens konklusioner var unøjagtige med hensyn til disse år, og i at korrigere eventuelle mangler med henblik på at opfylde fællesskabsbestemmelserne og følgelig ikke gav dem mulighed for at drage fordel af den proceduremæssige garanti, som nævnte bestemmelse tildeler medlemsstaterne.

Med sit andet anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen anlagde en urigtig fortolkning af 28. betragtning til forordning nr. 43/2003, i det omfang den på den ene side fandt, at den kontrol, der var gennemført af de portugisiske myndigheder, var utilstrækkelig i forhold til EU-bestemmelserne henset til mængden af opdagede uregelmæssigheder, uden dog på noget tidspunkt at forklare, i hvilket omfang og af hvilken årsag nævnte kontrol burde have været anderledes eller strengere, men til gengæld på den anden side fandt, at selv samme kontrol var tilstrækkelig med henblik på beregning af den finansielle korrektion.

Sagsøgeren anfører, at Kommissionen endvidere tilsidesatte artikel 7, stk. 4, i forordning nr. 1258/1999, i henhold til hvilken Kommissionen træffer beslutning om, hvilke udgifter, der skal udelukkes fra fællesskabsfinansiering, hvis den konstaterer, at udgifterne ikke er afholdt i overensstemmelse med fællesskabsreglerne, da den udelukkede de udgifter, der er afholdt af Den Portugisiske Republik, fra fællesskabsfinansiering, idet Kommissionen fejlagtigt konkluderede, at nævnte udgifter ikke var afholdt i overensstemmelse med nævnte bestemmelser.

Med sit tredje anbringende anfører sagsøgeren, at Kommissionen tilsidesatte artikel 7, stk. 4, i forordning nr. 1258/1999, i det omfang den i regnskabsafslutningen for Garantisektionen i EUFGL fuldstændigt overså retningslinjerne i arbejdsdokument nr. VI/5330/97 af 23. december 1997, hvilke retningslinjer Kommissionen vedtog og pålagde sig selv med henblik på anvendelsen af nævnte bestemmelse, navnlig med hensyn til beregning af de finansielle korrektioner.

Endelig gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen også som følge af den manglende overholdelse af ovennævnte retningslinjer endvidere tilsidesatte lighedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Således tilsidesatte den lighedsprincippet ved ikke at have behandlet Den Portugisiske Republiks situation på samme måde, som den behandlede andre lignende situationer, især ved at anvende en finansiel korrektion på 5% i overensstemmelse med det i retningslinjerne foreskrevne. Kommissionen tilsidesatte proportionalitetsprincippet, fordi den netop på grund af den manglende overholdelse af nævnte retningslinjer anvendte korrektionssatser, der var meget højere - nemlig mellem 44,32% til 90,48% - end det, der var berettiget at anvende over for den pågældende økonomiske skade.

På grund af sidstnævnte betragtninger tilsidesatte Kommissionen også artikel 7, stk. 4, i forordning nr. 1258/1999, ifølge hvilken "Kommissionen anslår de beløb, der skal udelukkes, især på baggrund af det regelstridige forholds omfang. Kommissionen tager i denne forbindelse hensyn til overtrædelsens art og grovhed samt til den økonomiske skade, der er påført Fællesskabet".

____________

¹ - Kommissionens forordning (EF) nr. 885/2006 af 21.6.2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår godkendelse af betalingsorganer og andre organer og regnskabsafslutning for EGFL og ELFUL.

² - Kommissionens forordning (EF) nr. 43/2003 af 23.12.2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001 og (EF) nr. 1454/2001 for så vidt angår støtten til den lokale produktion af vegetabilske produkter i regionerne i EU's yderste periferi.

³ - Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17.5.1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik.