Sag anlagt den 18. april 2007 - Toshiba mod Kommissionen

(Sag T-113/07)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Toshiba Corp. (Tokyo, Japan) (ved solicitor J. MacLennan, laywers A. Schulz og J. Borum)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Kommissionens beslutning af 24. januar 2007 - sag COMP/F/38.899 - gasisoleret koblingsudstyr - annulleres, eller

Kommissionens beslutning annulleres, for så vidt som den vedrører Toshiba, eller

beslutningens artikel 1 og 2 ændres, således at den bøde, der er blevet pålagt Toshiba, annulleres eller nedsættes væsentligt, og

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder omkostninger forbundet med bankgarantien.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har i henhold til artikel 230 EF anlagt et søgsmål med påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 24. januar 2007 (sag COMP/F/38.899 - gasisoleret koblingsudstyr - K(2006) 6762 endelig udg.), hvorved Kommissionen lagde til grund, at sagsøgerne blandt andre virksomheder havde overtrådt artikel 81, stk. 1, EF og artikel 53 EØS inden for sektoren for gasisoleret koblingsudstyr (herefter "GIK") gennem en samling aftaler og samordnet praksis, der bestod i a) markedsopdeling, b) tildeling af kvoter og opretholdelse af de respektive markedsandele, c) tildeling af individuelle GIK-projekter (aftaler om tildeling af udbud) til angivne producenter og manipulation af proceduren for afgivelse af bud vedrørende disse projekter, d) prisfastsættelse, e) aftaler om ophør af licensaftaler med virksomheder, der ikke var medlemmer af kartellet, og f) udveksling af følsomme markedsoplysninger. Sagsøgeren har nedlagt en subsidiær påstand om annullation eller nedsættelse af de bøder, der er blevet pålagt.

Ifølge sagsøgeren har Kommissionen tilsyneladende støttet sine antagelser på tre ordninger, hvoraf den har konkluderet, at der foreligger et verdensomspændende kartel. Sagsøgeren gør gældende, at Kommissionen, selv hvis dette var tilfældet, ikke har nogen kompetence vedrørende adfærd, der måtte medføre konkurrencebegrænsninger uden for EØS.

Sagsøgeren gør gældende, at Kommissionen ikke på tilstrækkelig måde har godtgjort, at sagsøgeren deltog i nogen aftale eller samordnet praksis om ikke at sælge i Europa, eller at europæiske GIK-leverandører kompenserede de japanske selskaber for ikke at indtræde i Europa ved at "fylde" europæiske projekter ind i den europæiske "UK"-kvote ¹. Sagsøgeren gør endvidere gældende, at Kommissionen som grundlag for sine antagelser har støttet sig på bevismateriale, der på tilsvarende måde er indirekte, uklart og uunderbygget og som i det væsentlige udgøres af mundtlige erklæringer, der hidrører fra ansøgeren om bødefritagelse, og den hævdes endvidere at have set bort fra beviser, der er blevet fremlagt med henblik på at tilbagevise de inkriminerende erklæringer.

Endvidere anfører sagsøgeren, at mens selskabet ikke benægter, at det deltog i "UK-aftalen", var den omhandlede aftale en verdensomspændende aftale, der ikke omfattede Europa, i forhold til hvilken Kommissionen ikke har nogen kompetence. Sagsøgeren gør gældende, at Kommissionen i sit forsøg på at bringe sagsøgeren ind under dens kompetenceområde foretog en fuldstændig ændring af fokus vedrørende den retlige bedømmelse af, hvorvidt der forelå en "fælles forståelse" (at de japanske selskaber ville undlade at indtræde på det europæiske marked, og at de europæiske selskaber på samme måde ville undlade at konkurrere i Japan) og hvorvidt visse europæiske projekter systematisk blev rapporteret til de japanske selskaber eller "fyldt" ind i den europæiske "UK"-kvote som led i denne "fælles forståelse". Det gøres således gældende, at Kommissionen ikke har godtgjort, at sagsøgeren bør holdes ansvarlig for rækken af overtrædelser på europæisk plan, og at den således har foretaget et åbenbart fejlskøn.

Det gøres endvidere gældende, at den anfægtede beslutning er ugyldig som følge af processuelle uregelmæssigheder. Sagsøgeren gør i denne forbindelse gældende, at retten til kontradiktion er blevet tilsidesat, eftersom Kommissionen har undladt at give en tilstrækkelig begrundelse, give adgang til bevismateriale, samt at den har foretaget en urigtig gengivelse af bevismateriale.

Subsidiært gør sagsøgeren gældende, at Kommissionens undladelse af at foretage en korrekt fordeling af ansvaret mellem de europæiske og de japanske selskaber har medført, at den metode, der blev anvendt ved fastsættelsen af de bøder, der er blevet pålagt beslutningens adressater, er ugyldig. Sagsøgeren gør i denne henseende gældende, at Kommissionen ikke foretog en korrekt bedømmelse af enten overtrædelsens alvor eller varighed og således foretog en urimelig forskelsbehandling af sagsøgeren.

____________

¹ - "U" står for "udstyr" og "K" står for "kvote".