Language of document :

Rettens dom af 15. september 2021 – Arnaoutakis m.fl. mod Parlamentet

(Forenede sager T-240/20 – T-245/20) 1

(Regler for institutionerne – regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer – ændring af den supplerende, frivillige pensionsordning – afslag på tildeling af en supplerende frivillig pension – ulovlighedsindsigelse – Europa-Parlamentets Præsidium’s kompetence – rettigheder, som er erhvervet eller er i færd med at blive erhvervet – proportionalitet – ligebehandling – retssikkerhed)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Stavros Arnaoutakis (Héraklion, Grækenland) og 5 andre sagsøgere, hvis navne fremgår af bilaget til dommen (ved advokaterne A. Schmitt og A. Grosjean)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved N. Görlitz, M. Ecker og S. Seyr, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Parlamentets afgørelser om afslag på sagsøgernes ansøgninger, idet de ikke har nået den krævede alder på 65 år, om at få tildelt en ret til supplerende frivillig pension i medfør af Europa-Parlamentets Præsidium’s afgørelse af 10. december 2018 om ændring af gennemførelsesbestemmelserne til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer (EUT 2018, C 466, s. 8).

Konklusion

1)    Sagerne T-240/20 – T-245/20 forenes med henblik på dommen.

2)    Europa-Parlamentet frifindes.

3)    Stavros Arnaoutakis og de øvrige sagsøgere, hvis navne fremgår af bilaget til dommen, bærer sagsomkostningerne.

____________

1     EUT C 215 af 29.6.2020.