Language of document :

Rettens dom af 1. september 2021 – KN mod EØSU

(Sag T-377/20) 1

(Regler for institutionerne – medlem af EØSU – undersøgelse foretaget af OLAF vedrørende påstande om psykisk chikane – afgørelse om at fritage et medlem for hans ledelses- og personaleadministrative opgaver – annullationssøgsmål – anfægtelig retsakt – formaliteten – foranstaltning truffet i tjenestens interesse – retsgrundlag – ret til forsvar – afslag på aktindsigt i bilagene til rapporten fra OLAF – udbredelse af det væsentligste indhold af vidneudsagnene i form af et sammendrag – ansvar)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: KN (ved advokaterne M. Casado García-Hirschfeld og M. Aboudi)

Sagsøgt: Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) (ved M. Pascua Mateo, K. Gambino, X. Chamodraka, A. Carvajal García-Valdecasas og L. Camarena Januzec, som befuldmægtigede, bistået af advokat A. Duron)

Sagens genstand

Dels søgsmål støttet på artikel 263 TEUF med påstand om annullation af EØSU’s afgørelse af 9. juni 2020, dels søgsmål støttet på artikel 268 TEUF med påstand om erstatning for de tab, som sagsøgeren angiveligt har lidt.

Konklusion

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg frifindes.

KN betaler sagsomkostningerne, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

____________

1     EUT C 279 af 24.8.2020.