Meddelelse til EU-tidende
Sag anlagt den 29. januar 2004 af Lichtwer Pharma AG mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
(Sag T-32/04)
(Processprog vil blive fastlagt i henhold til procesreglementets artikel 131, stk. 2 -det sprog, stævningen er affattet på: tysk)
Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 29. januar 2004 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af Lichtwer Pharma AG ved Rechtsanwälte H.P. Kunz-Hallstein og R. Kunz-Hallstein. Den anden part i sagen for appelkammeret var Laboratoire L. Lafon S.A., Maisons-Alfort (Frankrig).
Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
Punkt 2 i afgørelsen truffet den 13. november 2003 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) annulleres, dvs. afgørelsen annulleres for så vidt som sagsøgeren er blevet pålagt at afholde såvel gebyrerne som omkostningerne ved indsigelses- og klagesagen.
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:
Sagsøgeren har indgivet en ansøgning om ordmærket "Lyco-A" for varer i klasse 5, 29 og 30 (ansøgning nr. 1 217 355). Indehaveren af det franske ordmærke "LYOC" for varer i klasse 5, Laboratoire L. Lafon S.A, har rejst indsigelse mod registreringen af nævnte varemærke. Laboratoire L. Lafon S.A. har rejst indsigelse i yderligere to tilfælde, nemlig mod registrering af varemærkerne "LYCO PROTECT" og "LYCO Q10".
Ved afgørelse af 30. oktober 2002 forkastede indsigelsesafdelingen indsigelsen vedrørende varemærket "LYOC" med henvisning til, at der ikke forelå nogen risiko for forveksling. Samme dag blev der givet medhold i indsigelsen vedrørende varemærket "LYCO Q10".
I december 2002 meddelte Laboratoire L. Lafon S.A. Harmoniseringskontoret, at selskabet havde til hensigt at klage over afgørelsen i indsigelsessagen vedrørende varemærket "LYOC". Der blev ikke indgivet nogen klage over afgørelsen vedrørende varemærket "LYCO Q10".
I den anfægtede afgørelse har appelkammeret fastslået, at klagen er uden genstand, som følge af det endelige afslag på det ansøgte varemærke. Appelkammeret har endvidere pålagt sagsøgeren at betale omkostningerne ved såvel den forudgående indsigelsessag som ved klagesagen.
Sagsøgeren har til støtte for sagsanlægget gjort gældende, at et udsagn om, at man har til hensigt at klage, kun er udtryk for en intention. Appelkammeret burde endvidere i henhold til regel 49, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2868/95
1 have afvist klagen og have pålagt klageren at betale sagsomkostningerne.
Sagsøgeren har videre anført, at en imødekommelse af indsigelsen ikke kan føre til at varemærket afvises
ex tunc men kun
ex nunc, og at begrundelsen for afgørelsen viser, at appelkammeret har lagt urigtige kriterier til grund for afgørelsen i forhold til artikel 81, stk. 1, i forordning nr. 40/94
2. Der er således truffet en materiel urigtig afgørelse. Derudover burde Harmoniseringskontoret i henhold til regel 21 og 51 i forordning (EF) nr. 2868 have tilbagebetalt halvdelen af omkostningerne ved indsigelsessagen og alle omkostningerne ved klagesagen.