Language of document :

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 16. november 2006 - Lichtwer Pharma mod KHIM - Laboratoire Lafon (Lyco-A)

(Sag T-32/04) 1

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om Lyco-A som EF-ordmærke - antagelse af klage til behandling ved appelkammeret - sagsomkostninger - fordeling)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Lichtwer Pharma AG (Berlin, Tyskland) (ved avocats H. Kunz-Hallstein og R. Kunz-Hallstein)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved J. Weberndörfer, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Laboratoire L. Lafon SA (Maisons-Alfort, Frankrig)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 13. november 2003 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1007/2002-4), i det omfang der herved træffes afgørelse om fordelingen af omkostningerne i forbindelse med indsigelsessagen og klagesagen

Konklusion

Punkt 2 i konklusionen i afgørelsen truffet den 13. november 2003 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1007/2002-4) annulleres.

Harmoniseringskontoret betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EUT C 106 af 30.4.2004.