Language of document :

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 - API mod Kommissionen

(Sag T-36/04) 1

(Aktindsigt - indlæg indgivet af Kommissionen i forbindelse med sager, der verserer for Domstolen og Retten - beslutning om afslag på aktindsigt)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Association de la presse internationale ASBL (API) (Bruxelles, Belgien) (ved avocats S. Völcker, F. Louis og J. Heithecker)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved C. Docksey og P. Aalto, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 20. november 2003, hvorved der blev givet afslag på sagsøgerens begæring om aktindsigt i de indlæg, som Kommissionen har indgivet i forbindelse med visse sager, der verserer for Domstolen og Retten.

Konklusion

1)    Kommissionen For De Europæiske Fællesskabers beslutning af 20. november 2003 annulleres, for så vidt som den giver afslag på aktindsigt i de indlæg, som Kommissionen har indgivet til Domstolen inden for rammerne af sagerne Kommissionen mod Det Forenede Kongerige, sag C 466/98, Kommissionen mod Danmark, sag C 467/98, Kommissionen mod Sverige, sag C 468/98, Kommissionen mod Finland, sag C 469/98, Kommissionen mod Belgien, sag C 471/98, Kommissionen mod Luxembourg, sag C 472/98, Kommissionen mod Østrig, sag C 475/98, og Kommissionen mod Tyskland, sag C 476/98, og for Retten inden for rammerne af sagen Airtours mod Kommissionen, sag T 342/99.

2)    I øvrigt frifindes Kommissionen.

3)    Hver part bærer sine egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 71 af 20.3.2004.