Language of document :

Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 10. april 2024 – Lear Corporation Hungary Autóipari Gyártó Kft. mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Fellebbviteli Igazgatósága (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Fővárosi Törvényszék – Ungarn)

(Sag C-532/23 1 , Lear Corporation Hungary)

(Præjudiciel forelæggelse – artikel 99 i Domstolens procesreglement – besvarelse, der klart kan udledes af retspraksis – skatter og afgifter – merværdiafgift (moms) – direktiv 2006/112/CE – artikel 183 – fradragsret for moms betalt i tidligere omsætningsled – betingelser for udøvelse – forsinket tilbagebetaling – forsinkelse, der skyldes anvendelse af en national bestemmelse – virkningen af en præjudiciel dom afsagt af Domstolen efter disse omstændigheder – morarenter – forældelse – ækvivalensprincippet, effektivitetsprincippet og princippet om afgiftsneutralitet)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Fővárosi Törvényszék

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Lear Corporation Hungary Autóipari Gyártó Kft.

Sagsøgt: Nemzeti Adó- és Vámhivatal Fellebbviteli Igazgatósága

Konklusion

1)    Artikel 183 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem

skal i lyset af ækvivalensprincippet, effektivitetsprincippet og princippet om afgiftsneutralitet fortolkes således, at

når en afgiftspligtig person anmoder om tilbagebetaling af merværdiafgift (moms), som ikke tidligere kunne kræves tilbagebetalt som følge af anvendelsen af et lovkrav, som Domstolen har fastslået er i strid med denne artikel, er bestemmelsen ikke til hinder for, under de betingelser, der er fastsat i den pågældende medlemsstats lovgivning, at dette krav om tilbagebetaling samtidig kan anses for at omfatte et krav om betaling af morarenter, henset til formålet med betaling af renter af overskydende moms, som medlemsstaten har indeholdt i strid med EU-rettens bestemmelser, der tilsigter at kompensere de økonomiske tab, som følger heraf til skade for den afgiftspligtige person på grund af den manglende rådighed over de pågældende beløb.

2)    Effektivitetsprincippet og princippet om afgiftsneutralitet

skal fortolkes således, at

de ikke er til hinder for en medlemsstats praksis, der udelukker enhver forpligtelse for medlemsstatens skatte- og afgiftsmyndigheder til – når der inden for forældelsesfristen fremsættes et krav om betaling af morarenter for renter, der er indeholdt af denne medlemsstat i strid med EU-retten – at betale renter, der ikke var omfattet af dette krav, men er til gengæld til hinder for, at denne skatte- og afgiftsmyndighed kvalificerer et yderligere krav om betaling af morarenter for en periode, der ikke var omfattet af det første krav, som et nyt krav, hvorved kravet forældes, når det yderligere krav vedrører morarenter for moms, der er indeholdt som følge af samme tilsidesættelse af EU-retten som den, der lå til grund for det første krav, og når den afgiftspligtige først blev bekendt med muligheden for at udvide perioden for det første krav efter vedtagelsen af en national retsafgørelse efter afsigelsen af en afgørelse fra Domstolen under udøvelsen af den kompetence, denne sidstnævnte er tillagt i henhold til artikel 267 TEUF.

3)    Effektivitetsprincippet og princippet om afgiftsneutralitet

skal fortolkes således, at

de medfører, at et yderligere krav om betaling af morarenter for en periode, der ikke var genstand for det første krav om betaling af sådanne renter, i overensstemmelse med den procedure, som det tilkommer den enkelte medlemsstat at fastlægge i lyset af sin nationale lovgivning, skal anses for et supplement til det første krav, når dette yderligere krav vedrører morarenter for moms, der er indeholdt som følge af samme tilsidesættelse af EU-retten som den, der lå til grund for det første krav, og når den afgiftspligtige først blev bekendt med muligheden for at udvide perioden for det første krav efter vedtagelsen af en national retsafgørelse efter afsigelsen af en afgørelse fra Domstolen under udøvelsen af den kompetence, denne sidstnævnte er tillagt i henhold til artikel 267 TEUF.

____________

1 EUT C C/2023/1127.