Sag T-51/14

Den Tjekkiske Republik

mod

Europa-Kommissionen

»Ordning for garanterede traditionelle specialiteter – forordning (EU) nr. 1151/2012 – afvisning af ansøgningen om registrering af betegnelsen »pomazánkové máslo« (smørbart smør) som garanteret traditionel specialitet – sammenhæng med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1234/2007, der fastsætter betingelserne for anvendelse af varebetegnelsen »smør««

Sammendrag – Rettens dom (Anden Afdeling) af 12. maj 2015

1.      Landbrug – ensartede lovgivninger – ordningen for garanterede traditionelle specialiteter (GTS) – forordning (EU) nr. 1151/2012 – registrering i registret over GTS af betegnelsen for et produkt eller en fødevare – betingelse – overholdelse af de betingelser for markedsføring, der er defineret af EU-lovgiver

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1151/2012, art. 2, stk. 3; Rådets forordning nr. 1234/2007)

2.      EU-ret – fortolkning – metoder – ordlydsfortolkning, systematisk fortolkning, historisk fortolkning og teleologisk fortolkning – hensyntagen til målsætningen for og den generelle opbygning af den omhandlede retsakt

1.      Bestemmelserne i artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, hvorefter denne forordning finder anvendelse med forbehold af andre specifikke EU-bestemmelser om markedsføring af produkter, navnlig den fælles markedsordning for landbrugsprodukter, og om mærkning af fødevarer, skal forstås således, at en handelsbetegnelse kun kan være indført i registret over garanterede traditionelle specialiteter (GTS) på den betingelse, at den overholder de betingelser for markedsføring, der er defineret i forordning nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (»fusionsmarkedsordningen«).

I denne sammenhæng, der er karakteriseret ved den betydning, som EU-lovgiver tillægger ensretningen af anvendelsen af varebetegnelser for landbrugsprodukter med henblik på at bevare konkurrencen og beskytte forbrugerne, kan en fortolkning, hvorefter forordning nr. 1234/2007 og nr. 1151/2012 udgør alternative metoder for registrering af betegnelser for landbrugsprodukter, ikke tillades, eftersom den ville have til virkning, at det blev tilladt en medlemsstat at anvende ordningen for GTS til at omgå reglerne vedrørende de handelsnormer, der er fastsat ved forordning nr. 1234/2007, og, såfremt det omhandlede produkt kunne markedsføres, at sidstnævnte blev tillagt en uberettiget konkurrencemæssig fordel, og at forbrugeren blev vildledt.

På samme måde kan argumentet, hvorefter dette ræsonnement ville have til virkning, at den effektive virkning af forordning nr. 1151/2012 blev svækket ved at indføre en yderligere procedure og ved at begrænse tiltrækningskraften ved kvalifikationen som GTS, ikke tages til følge. De to forordninger har nemlig formål, der til dels er forskellige og fastsætter forskellige betingelser. Det giver mening, at der til de almindelige betingelser for markedsføring af landbrugsprodukter, der er fastsat ved forordning nr. 1234/2007, føjes den særlige og anderledes procedure, der er fastsat i forordning nr. 1151/2012, som skal sikre forbrugerne, at visse landbrugsprodukter legitimt kan tilskrives karakteristika, der tilfører dem en værdiforøgelse.

(jf. præmis 30, 35, 41 og 50)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 34)