PERSONALERETTENS DOM

(Første Afdeling)

25. maj 2011

Sag F-22/10

Luis María Bombín Bombín

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – tjenestemænd – tjenestefrihed af personlige årsager – årlig ferie – overførsel af ferie – tjenestemand, der er udtrådt af tjenesten – økonomisk kompensation«

Angående:      Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, som finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder Luis María Bombín Bombín har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om i forbindelse med hans pensionering at indrømme ham en økonomisk kompensation beregnet på grundlag af 29 ikke afholdte feriedage.

Udfald:      Europa-Kommissionen frifindes. Luis María Bombín Bombín betaler sagens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – ferie – årlig ferie – overførsel til det efterfølgende år af samtlige ikke-afholdte feriedage – betingelser

(Tjenestemandsvedtægten, art. 1e, stk. 2; bilag V, art. 4, stk. 1; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88, art. 7, stk. 1)

2.      Tjenestemænd – ferie – årlig ferie – udtræden af tjenesten efter tjenestefrihed af personlige årsager – kompensation for ikke-afholdt ferie – betingelser

(Tjenestemandsvedtægten, bilag V, art. 4)

3.      Tjenestemænd – principper – beskyttelse af den berettigede forventning – betingelser – ikke underskrevet individuel ferieseddel – dokument, som ikke skaber en berettiget forventning

1.      Selv om den ferieret, der er optjent i et kalenderår, i henhold til artikel 4, stk. 1, i bilag V til vedtægten, principielt skal opbruges i løbet af samme år, følger det ligeledes af denne samme bestemmelse, at en tjenestemand har ret til at overføre samtlige ikke-afholdte feriedage i løbet af et kalenderår til det følgende kalenderår i det tilfælde, hvor han ikke har afholdt sin årlige ferie af grunde, der kan betegnes som tjenstlige.

I øvrigt kan andre grunde, selv om disse ikke kan betegnes som tjenstlige, ligeledes begrunde en overførsel af samtlige ikke-afholdte feriedage, henset til det formål, som forfølges med retten til årlig ferie. Dette gælder navnlig, når en tjenestemand, som har haft sygeorlov i hele eller en del af kalenderåret, af denne grund har været frataget muligheden for at udnytte sin ret til ferie. Artikel 7, stk. 1, i direktiv 2003/88 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, som i henhold til vedtægtens artikel 1e, stk. 2, finder anvendelse på tjenestemænd, skal nemlig fortolkes således, at der sikres en tjenestemand, som ikke har kunnet udnytte sin ret til årlig ferie i kalenderåret som følge af sygeorlov, mulighed for rent faktisk at afholde denne årlige ferie efter dette kalenderår.

Når ingen af de førnævnte grunde, som kan betegnes som tjenstlige eller ikke kan betegnes som tjenstlige, kan begrunde, at en tjenestemand ikke har afholdt sin årlige ferie før afslutningen af det løbende kalenderår, kan overførslen til det følgende kalenderår af tjenestemandens ikke-afholdte feriedage til gengæld ikke overstige 12 dage.

(jf. præmis 27-29)

Henvisning til:

Domstolen: 20. januar 2009, forenede sager C-350/06 og C-520/06, Schultz-Hoff, præmis 43 og 55; 10. september 2009, sag C-277/08, Vicente Pereda, præmis 22-25

Personaleretten: 15. marts 2011, sag F-120/07, Strack mod Kommissionen, præmis 55-58

2.      En tjenestemand, der har haft tjenestefrihed af personlige årsager indtil sin pensionering, har kun ret til en økonomisk kompensation for mere end 12 ikke-afholdte feriedage, når det godtgøres, at tjenestemanden forud for sin tjenestefrihed af personlige årsager ikke havde kunnet afholde sin ferie af grunde, der kan betegnes som tjenstlige.

I denne forbindelse kan den omstændighed, at tjenestemanden er blevet anbragt på tjenestefrihed af personlige årsager, ikke udgøre en begrundelse for overførsel af samtlige tjenestemandens ikke-afholdte feriedage indtil denne dato, når det er efter ansøgning fra tjenestemanden, at han blev anbragt på tjenestefrihed af personlige årsager. Under disse omstændigheder blev de ikke-afholdte feriedage, som den pågældende rådede over på tidspunktet for sin afgang, overført til de efterfølgende år inden for den grænse på 12 dage, som er fastsat i artikel 4 i bilag V til vedtægten.

(jf. præmis 30, 31 og 33)

3.      Retten til at påberåbe sig princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, som er et af de grundlæggende principper i EU-retten, tilkommer enhver borger, som befinder sig i en situation, hvoraf det fremgår, at EU-administrationen ved at afgive præcise, ubetingede og sammenhængende løfter, der hidrører fra pålidelige kilder med den nødvendige bemyndigelse, har givet anledning til en berettiget forventning hos vedkommende. I denne forbindelse kan en ikke underskrevet individuel ferieseddel ikke anses for at hidrøre fra en tilstrækkelig pålidelig kilde med den nødvendige bemyndigelse. Selv hvis det antages, at dette dokument kan anses for at hidrøre fra en sådan kilde, kan det desuden ikke herved godtgøres, at administrationen formelt har taget stilling til en overførsel i deres helhed af de af en tjenestemand ikke-afholdte feriedage til de følgende år.

(jf. præmis 32)

Henvisning til:

Retten: 16. marts 2005, sag T-329/03, Ricci mod Kommissionen, præmis 79