Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 28. juni 2007 - Planzer Luxembourg Sàrl mod Bundeszentralamt für Steuern (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Köln - Tyskland)
(Sjette momsdirektiv - artikel 17, stk. 3 og 4 - tilbagebetaling af moms - ottende momsdirektiv - tilbagebetaling af moms til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i indlandet - artikel 3, litra b), og artikel 9, stk. 2 - bilag B - attestation for afgiftspligt - retlige betydning - trettende momsdirektiv - tilbagebetaling af moms til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret på Fællesskabets område - artikel 1, stk. 1 - begrebet hjemsted for økonomisk virksomhed)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Finanzgericht Köln
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Planzer Luxembourg Sàrl
Sagsøgt: Bundeszentralamt für Steuern
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse - Finanzgericht Köln - fortolkning af artikel 3, litra b), og bilag B til Rådets ottende direktiv 79/1072/EØF af 6. december 1979 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - foranstaltninger til tilbagebetaling af merværdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i indlandet (EFT L 331, s. 11), og fortolkning af artikel 1, nr. 1, i Rådets trettende direktiv 86/560/EØF af 17. november 1986 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - foranstaltninger til tilbagebetaling af merværdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret på Fællesskabets område (EFT L 326, s. 40) - tilbagebetaling af moms til en afgiftspligtig, der er etableret på en anden medlemsstats område, og som er et datterselskab af et selskab hjemmehørende i et tredjeland - kriterier for at en virksomhed kan anses for etableret i et land - begreberne "hjemsted for sin økonomiske virksomhed" og "fast forretningssted, hvorfra virksomheden er blevet udøvet"
Konklusion
Artikel 3, litra b), og artikel 9, stk. 2, i Rådets ottende direktiv 79/1072/EØF af 6. december 1979 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - foranstaltninger til tilbagebetaling af merværdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i indlandet, skal fortolkes således, at attestationen, der svarer til modellen i bilag B til direktivet, i princippet skaber en formodning for, at den pågældende ikke blot er merværdiafgiftspligtig i den medlemsstat, som den afgiftsmyndighed, der har udstedt attesten, henhører under, men også, at den pågældende er etableret i denne medlemsstat.
Disse bestemmelser indebærer imidlertid ikke, at det forbydes en afgiftsmyndighed i den medlemsstat, hvor der er anmodet om tilbagebetaling af den indgående merværdiafgift, som nærer tvivl om den økonomiske virkelighed, hvad angår den i attestationen angivne virksomhed at forsikre sig om denne virkelighed ved hjælp af de administrative foranstaltninger, som der med henblik herpå er hjemmel til i de fællesskabsretlige merværdiafgiftsbestemmelser.
Artikel 1, nr. 1, i Rådets trettende direktiv 86/560/EØF af 17. november 1986 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - foranstaltninger til tilbagebetaling af merværdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret på Fællesskabets område, skal fortolkes således, at hjemstedet for et selskabs økonomiske virksomhed er stedet, hvor de beslutninger, der vedrører den almindelige ledelse af selskabet, træffes, og hvor selskabets centrale administration udøves.
____________1 - EUT C 201 af 7.8.2004.