Sag anlagt den 30. juli 2021 – UniCredit og UniCredit Bank mod Kommissionen

(Sag T-453/21)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: UniCredit SpA (Rom, Italien) og UniCredit Bank AG (München, Tyskland) (ved advokaterne I. Vandenborre, S. Dionnet, M. Siragusa, G. Rizza og B. Massella Ducci Teri)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Kommissionens afgørelse C(2021) 3489 final af 20. maj 2021 i sag COMP/AT.40324 – Europæiske statsobligationer (»afgørelsen«), hvori det fastslås, at sagsøgerne har overtrådt artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 ved fra den 9. september 2011 til den 28. november 2011 at deltage i en samlet og vedvarende overtrædelse inden for sektoren for Europæiske statsobligationer, og/eller bøden, annulleres helt eller delvist.

Subsidiært nedsætter Retten under udøvelse af sin fulde prøvelsesret størrelsen af den pålagte bøde væsentligt.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Som en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse eller bevisoptagelse tilpligtes Kommissionen at fremlægge den ikkefortrolige udgave af de indlæg, der er blevet indgivet af en tredjepart til Kommissionens Generaldirektorat for Konkurrence i løbet af undersøgelsen AT.40324, efter klagepunktsmeddelelsen og den mundtlige høring, således at de kan blive tilført sagsakterne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat elleve anbringender.

Med det første anbringende gøres det gældende, at Kommissionen tilsidesatte sin begrundelsespligt derved, at afgørelsen ikke indeholder nogen fyldestgørende definition af de(t) relevante marked(er).

Med det andet anbringende gøres det gældende, at det i afgørelsen fejlagtigt fastslås, at UniCredit deltog i en samlet og vedvarende overtrædelse, der var centreret om det primære marked, til trods for at UniCredits handler ikke foretager handel på dette marked.

Med det tredje anbringende gøres det gældende, at Kommissionens konstatering af, at UniCredit deltog i en samlet og vedvarende overtrædelse, som udgjorde en konkurrencebegrænsning på grund af formålet, ikke understøttes af samtidige beviser og er utilstrækkeligt begrundet.

Med det fjerde anbringende gøres det gældende, at Kommissionen begik en fejl, da den fastslog UniCredits deltagelse i en konkurrencebegrænsning på grund af formålet uden at analysere den potentielle indvirkning fra selskabets adfærd på det sekundære marked.

Med det femte anbringende gøres det gældende, at Kommissionen begik en fejl, da den fastslog UniCredits deltagelse i en konkurrencebegrænsning på grund af formålet uden at analysere den økonomiske sammenhæng.

Med det sjette anbringende gøres det gældende, at Kommissionen begik en fejl ved vurderingen af de faktiske omstændigheder med hensyn til varigheden af sagsøgernes deltagelse i det angivelige kartel.

Med det syvende anbringende gøres det gældende, at den bødemetode, der er anvendt i afgørelsen, er fejlbehæftet derved, at Kommissionen: (i) anvendte et fejlagtigt grundlag for beregningen af værdien af salgene, (ii) undlod at anvende de bedste tilgængelige tal til at fastsætte bødens størrelse, (iii) undlod at tage stilling til egnetheden af alternative data fremlagt af UniCredit, og (iv) ikke overholdt sin begrundelsespligt.

Med det ottende anbringende gøres det gældende, at Kommissionens metode til beregning af grundlaget for værdien af parternes salg var åbenbart urimelig og uegnet til sit tilsigtede formål, da den ikke gav en korrekt afspejling af UniCredits og de øvrige parters relative vægt i den angivelige overtrædelse.

Med det niende anbringende gøres det gældende, at Kommissionen tilsidesatte proportionalitetsprincippet og princippet om individuelle straffe ved at nedsætte den variable komponent i UniCredits bødes grundbeløb med kun 1% sammenlignet med de øvrige parter.

Med det tiende anbringende gøres det gældende, at Kommissionen tilsidesatte proportionalitetsprincippet og princippet om individuelle straffe ved ikke at foretage en væsentlig justering af bødes grundbeløb: (a) på grundlag af bøderetningslinjernes punkt 37 og/eller (b) på grund af formildende omstændigheder. Som følge heraf afspejlede det endelige bødebeløb ikke de objektive forskelle i UniCredits situation sammenlignet med de øvrige parters situationer.

Med det ellevte anbringende gøres det gældende, at Kommissionens pålæggelse af en uforholdsmæssig og urimelig bøde til UniCredit bør korrigeres ved Rettens udøvelse af sin fulde prøvelsesret.

____________