Sag anlagt den 9 juli 2021 – Norddeutsche Landesbank – Girozentrale mod SRB
(Sag T-412/21)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Norddeutsche Landesbank – Girozentrale (Hannover, Tyskland) (ved advokaterne D. Flore og J. Seitz)
Sagsøgt: Den Fælles Afviklingsinstans (SRB)
Sagsøgerens påstande
Afgørelse truffet af sagsøgte den 14. april 2021 (ref.: SRB/ES/2021/22), herunder bilagene hertil, navnlig bilag I vedrørende »de separate resultater (pr. institut) i de harmoniserede bilag af den beregning, der finder anvendelse på samtlige de institutter, der er omfattet af fastsættelse af ex ante-bidrag for 2021« annulleres, for så vidt som de har betydning for sagsøgeren.
Den Fælles Afviklingsinstans tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført følgende anbringender.
Første anbringende: Tilsidesættelse af retten til at blive hørt
Sagsøgte har ikke hørt sagsøgeren inden vedtagelsen af den anfægtede afgørelse og har følgelig tilsidesat artikel 41, stk. 1, og artikel 41, stk. 2, litra a), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«).
Andet anbringende: Tilsidesættelse af procedureregler
Den anfægtede afgørelse er ugyldig, idet den er vedtaget under tilsidesættelse af almindelige procedurekrav, der følger af chartrets artikel 41, artikel 298 TEUF, almindelige retsgrundsætninger og sagsøgtes vedtægter.
Tredje anbringende: Manglende begrundelse af den anfægtede afgørelse
Den anfægtede afgørelse indeholder i strid med artikel 296 TEUF ingen tilstrækkelig begrundelse, navnlig er der hverken en begrundelse af det konkrete tilfælde eller en fremstilling af de afgørende betragtninger i forbindelse med proportionaliteten og skønsudøvelsen.
Beregningen af det årlige bidrag er derudover uforståelig, navnlig som følge af anvendelsen af uensartede begreber og manglende redegørelse for vigtige mellemliggende trin.
Fjerde anbringende: Tilsidesættelse af den grundlæggende ret til effektiv retsbeskyttelse, eftersom en prøvelse af den anfægtede afgørelse ikke er mulig
Den manglende begrundelse af den anfægtede afgørelse vanskeliggør i betydelig grad en domstolsprøvelse heraf.
Sagsøgte har herved navnlig tilsidesat kontradiktionsprincippet, hvorefter parterne skal kunne udlede såvel de faktiske som de retlige omstændigheder, der er afgørende for sagens udfald.
Femte anbringende: Anvendelse af IPS (Institutional Protection Scheme)-indikatoren strider mod trinhøjere retsregler
Ved anvendelsen af IPS-indikatoren er betydningen af sagsøgerens medlemskab af institutsikringsordningen Sparkassen-Finanzgruppe ikke blevet taget i betragtning.
I henhold til artikel 6, stk. 5, andet punktum, i delegeret forordning (EU) 2015/63 1 skulle sagsøgte også have taget hensyn til den ringe sandsynlighed for, at der indledes afvikling af det pågældende institut, og den deraf følgende ringe sandsynlighed for, at der gøres brug af afviklingsfinansieringsordningen, samt til proportionalitetsprincippet.
Sjette anbringende: Den manglende hensyntagen til MREL (minimum requirements for own funds and eligible liabilities) inden for rammerne af risikoindikatoren »Risikoeksponering« er i strid med delegeret forordning (EU) 2015/63
Sagsøgte burde i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, litra a), og artikel 6, stk. 2, litra a), i delegeret forordning (EU) 2015/63 have taget hensyn til sagsøgerens MREL-kvote på 67,6%, som er bedre end gennemsnittet, idet den væsentligt overstiger den mindstekvote på 8%, som Den Fælles Afviklingsinstans har fastsat.
Syvende anbringende: Anvendelsen af risikojusteringsmultiplikatoren er i strid med delegeret forordning (EU) 2015/63, som skal fortolkes i lyset af trinhøjere retsregler
Sagsøgte burde ved fastsættelsen af risikojusteringsmultiplikatoren have taget hensyn til den ringe sandsynlighed for misligholdelse og sagsøgerens MREL-kvote, der er bedre end gennemsnittet, sammenholdt med kravet om, at der skal tages hensyn til risikoprofilen, og med friheden til at oprette og drive virksomhed som fastsat i chartrets artikel 16.
Ottende (subsidiære) anbringende: Artikel 7, stk. 4, andet punktum, i delegeret forordning (EU) 2015/63 er i strid med trinhøjere retsregler
Idet artikel 7, stk. 4, andet punktum, i delegeret forordning (EU) 2015/63 fastsætter en relativisering af IPS-indikatorer, tilsidesætter denne bestemmelse det almindelige lighedsprincip i chartrets artikel 20 samt proportionalitetsprincippet, eftersom institutter, der er underlagt den samme institutsikringsordning og dermed har den samme misligholdelsessandsynlighed, kan behandles forskelligt.
____________
1 Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/63 af 21.10.2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår ex ante-bidrag til afviklingsfinansieringsordninger (EUT 2015, L 11, s. 44)