Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 25. februar 2002 af Peter Finch mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

    (Sag T-55/02)

    (Processprog: fransk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 25. februar 2002 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Peter Finch, Luxembourg, ved avocat Jean-Noël Louis, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

(Annullation af Kommissionens afgørelse om godskrivning af tjenesteår, der skal medregnes ved anvendelsen af artikel 11, stk. 2, i vedtægtens bilag VIII, efter overførelsen til Fællesskabets pensionsordning af de pensionsrettigheder, sagsøgeren har erhvervet inden hans tiltrædelse.

(Sagsøgte tilpligtes at afholde sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren, der er tjenestemand ved den sagsøgte institution, og som inden tiltrædelsen af tjenesten havde arbejdet i Frankrig, i Belgien og i Nederlandene, og dér erhvervet pensionsrettigheder under disse landes forskellige pensionsordninger, bestrider den beregning af godskrivning af pensionsgivende tjenesteår, der er indeholdt i den anfægtede afgørelse, og som vedrører godskrivning af alle hans overførte rettigheder. Sagsøgeren har konkret bestridt den omstændighed, at ansættelsesmyndigheden har foretaget beregningen fra den dato, hvor han blev fastansat, og ikke fra datoen for hans tiltrædelse af tjenesten.

Sagsøgeren har til støtte for sit søgsmål fremført følgende:

(Tilsidesættelse af artikel 11, stk. 2, i vedtægtens bilag VIII.

(Tilsidesættelse af de almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11, stk. 2, i vedtægtens bilag VIII.

(Tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og forbuddet mod forskelsbehandling.

____________