Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 28. februar 2002 af Bayerische Hypo- und Vereinsbank AG mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

(Sag T-56/02)

(Processprog: tysk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 28. februar 2002 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Bayerische Hypo- und Vereinsbank AG, München (Tyskland), ved Rechtsanwälte W. Knapp, T. Müller-Ibold og B. Bergmann.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

(Kommissionens beslutning K(2001) 3693 endelig udg. af 11. december 2001 i sag COMP/E-1/37.919 (tidl. 37.391) ( bankgebyrer ved veksling af valutaer i euro-zonen;Tyskland annulleres, i det omfang den vedrører sagsøgeren.

(Subsidiært ophæves den bøde på 28 000 000 euro, som er blevet pålagt sagsøgeren, eller mere subsidiært nedsættes bødens størrelse.

(Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Det påståede kartel har aldrig eksisteret. For så vidt angår mødet om valutahandel, som fandt sted den 15.10.1997, fremgår det af oplysningerne fra de deltagende personer, at der i forbindelse med disse møder alene var diskussion om visse aspekter af valutahandel mellem banker og om de forskellige muligheder for strukturering af prisudviklingen i forbindelse med salg af valuta. Der forelå derfor ingen aftale.

Sagsøgeren deltog ikke i mødet den 15.10.1997. Sagsøgerens medarbejder, der havde modtaget en invitation til møderne, havde ikke fået tilladelse fra overordnet sted til at deltage. I møderne deltog kun en medarbejder fra Vereins- und Westbank, hvilken bank sagsøgeren har en majoritetsandel i. Vereins- und Westbank's adfærd på markedet er uafhængig af sagsøgerens, og den selskabsretlige tilknytning kan derfor ikke danne grundlag for at konkludere, at en af sagsøgerens medarbejdere deltog i det anfægtede møde.

Ved fastlæggelsen af bødens størrelse har Kommissionen klart fraveget sine retningslinjer og har tilsidesat lighedsgrundsætningen.

Hverken i sin meddelelse om klagepunkter eller i forbindelse med høringen, som blev forestået af den kompetente person, blev det nævnt, at sagsøgeren selv skulle have deltaget i den påståede aftale. Kommissionen skulle have gjort sagsøgeren opmærksom på ændringen i sine standpunkter.

Sagsøgerens ret til kontradiktion blev tilsidesat, idet man ikke fik adgang til fuldstændig aktindsigt. Sagsøgeren har navnlig ikke fået adgang til Kommissionens stillingtagen i forhold til de øvrige deltagere og til akterne vedrørende de parallelle sager, selv om sagsøgeren havde grund til at formode, at disse akter indeholdt materiale, som kunne være af betydning for sagsøgerens kontradiktion.

Beslutningen er utilstrækkeligt begrundet, idet den på en række punkter opstiller ikke-verificerbare formodninger. Særligt savnes en begrundelse for at pålægge ansvar for Vereins- und Westbank's repræsentanters adfærd, for manglende anvendelse af reglerne om formildende omstændigheder og for fravigelsen af princippet om, at de, der tager initiativ til et kartel, ikke kan komme i betragtning til en bødefritagelse.

Kommissionens adfærd under sagernes forløb viser, at det ikke har drejet sig om at sanktionere en overtrædelse af kartelreglerne, men snarere om at gennemtvinge det politisk begrundede ønske om sænkning af vekselgebyrer. De banker, som under indtryk af dette pres erklærede sig villige til at sænke gebyrerne, blev ( uafhængigt af deres rolle i det påståede kartelsamarbejde ( fritaget fra forfølgelse. Kommissionen har derved misbrugt konkurrencereglerne til at gennemtvinge en prisregulering som den ikke har kompetence til at gennemføre. Der er således tale om overskridelse af beføjelser.

____________