Meddelelse til EU-tidende
Sag anlagt den 26. maj 2003 af Alexandre Tilgenkamp mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.
(Sag T-191/03)
(Processprog: fransk)
Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 26. maj 2003 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Alexandre Tilgenkamp, Overijse (Belgien), ved avocat Eric Boigelot.
Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
(Ansættelsesmyndighedens afgørelse af 24. juli 2002 om at offentliggøre meddelelsen om ledig stilling KOM/125/02 til stillingen som vicegeneraldirektør i GD AGRI annulleres.
(Ansættelsesmyndighedens afgørelse af 19. november 2002 om at udnævne en anden ansøger til den ledige stilling annulleres.
(Ansættelsesmyndighedens afgørelse af 27. november 2002 om afslag på sagsøgerens ansøgning til den pågældende stilling annulleres.
(Kommissionen tilpligtes at foreløbigt at betale sagsøgeren 1 EUR som erstatning for ikke-økonomisk skade og et beløb opgjort efter ret og billighed i erstatning for økonomisk skade og tab af karriere svarende til halvdelen af det beløb, der endeligt fastsættes som erstatning for økonomisk skade.
(Kommissionen tilpligtes under alle omstændigheder at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:
Sagsøgeren i nærværende sag har anfægtet dels afslaget på hans ansøgning til stillingen som vicegeneraldirektør i GD AGRI (stillingsopslag KOM/125/02), dels udnævnelsen af en anden ansøger til stillingen.
Sagsøgeren har til støtte for påstandene gjort gældende, at vedtægtens artikel 7, artikel 25, stk. 2, artikel 27, stk. 3, artikel 29, stk. 1, litra a), og artikel 45, stk. 1, samt de regler, som blev vedtaget den 18. september 1999 skal finde anvendelse ved udnævnelse til stillinger i lønklasse A 1 og A 2, er blevet tilsidesat, at ansættelsesproceduren ikke er forløbet forskriftsmæssigt, at der foreligger magtfordrejning, samt at almindelige retsprincipper, som legalitetsprincippet (bestemmelserne i stillingsopslaget ikke fulgt) og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning ligeledes er tilsidesat.
Bl.a. har sagsøgeren gjort gældende, at den ansøger, der til slut blev udnævnt, og som allerede tidligere var blevet udnævnt, var forudbestemt, og at alt var blevet gjort for en genudnævnelse, herunder et stillingsopslag, som manglede væsentlige elementer, dvs. netop de elementer, som førte til Rettens annullation af den foregående udnævnelse af samme ansøger til samme stilling
1. Objektive, relevante og samstemmende indicier peger på, at de omtvistede afgørelser er blevet truffet i et andet øjemed end loyalt at opfylde dommen af 9. juli 2002.