Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 30. juni 2005

i sag T-190/03, Sanni Olesen mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber 1.

(Tjenestemænd - udlandstillæg - artikel 4, stk. 1, litra a), i bilag VII til vedtægten - tjeneste for en anden stat eller en international organisation - begrebet stat - hovederhverv )

(Processprog: fransk)

I sag T-190/03, Sanni Olesen, tjenestemand ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Bruxelles (Belgien), ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og É. Marchal, og med valgt adresse i Luxembourg, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: J. Currall og L. Lozano Palacio, og med valgt adresse i Luxembourg), angående dels en påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 19. april 2002 om ikke at udbetale hende det i artikel 4 i bilag VII til vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber fastsatte udlandstillæg, dels en påstand om udbetaling af dette udlandstillæg til sagsøgeren fra dennes indtræden i tjenesten, med tillæg af morarenter, har Retten (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, M. Vilaras, og dommerne M.E. Martins Ribeiro og K. Jürimäe; justitssekretær: fuldmægtig I. Natsinas, den 30. juni 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 184 af 2.8.2003