Language of document : ECLI:EU:T:2015:799





Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 23. oktober 2015 –

Vimeo mod KHIM – PT Comunicações (VIMEO)

(Sag T-96/14)

»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-ordmærket VIMEO – det ældre EF-figurmærke meo – relativ registreringshindring – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 – ingen sameksistens mellem varemærkerne – risiko for forveksling«

1.                     EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – bedømmelseskriterier [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 19-21 og 26)

2.                     EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – lighed mellem de pågældende varemærker – bedømmelseskriterier [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 27 og 28)

3.                     EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – bedømmelseskriterier – to varemærkers sameksistens på et bestemt marked [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 45, 50 og 51)

4.                     EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – ordmærket VIMEO og figurmærket meo [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 67-70)

Angående

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 27. november 2013 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1092/2013-2) vedrørende en indsigelsessag mellem PT Comunicações, SA og Vimeo LLC.

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Vimeo LLC betaler sagens omkostninger.