Language of document : ECLI:EU:T:2013:282

Forenede sager T-454/10 og T-482/11

Associazione Nazionale degli Industriali delle Conserve Alimentari Vegetali (Anicav) m.fl.

mod

Europa-Kommissionen

»Landbrug – fælles markedsordning – støtte til sektoren for frugt og grøntsager – annullationssøgsmål – umiddelbart berørt – formaliteten – forarbejdede frugter og grøntsager – driftsfonde og driftsprogrammer – finansiering af »aktiviteter, der ikke udgør en egentlig forarbejdning««

Sammendrag – Rettens dom (Anden Afdeling) af 30. maj 2013

1.      Annullationssøgsmål – frister – retstab – begreb – retsakt, der bekræfter en tidligere endelig retsakt – omfattet – ændring af en bestemmelse i en forordning – genoptagelse af søgsmålet til prøvelse af denne bestemmelse og samtlige de bestemmelser, der udgør en helhed sammen med denne

(Art. 263, stk. 6, TEUF)

2.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – umiddelbart berørt – kriterier – bestemmelser, hvorefter producentorganisationer er berettigede til at modtage støtte til dækning af aktiviteter, der også udøves af forarbejdningsvirksomheder, som ikke indgår i en producentorganisation – bestemmelser, hvorefter investeringer og aktioner i forbindelse med forarbejdning af frugter og grøntsager er støtteberettigede – ingen skønsmargen for medlemsstaterne ved anvendelsen af de faste satser til beregning af værdien af den afsatte produktion – producentorganisationernes og deres medlemmers konkurrencestilling umiddelbart berørt

(Art. 263, stk. 4, TEUF; Kommissionens forordning nr. 1580/2007, art. 52, stk. 2a, og nr. 543/2011, art. 50, stk. 3, og art. 60, stk. 7)

3.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – bestemmelse om tildeling af EU-støtte – konkurrent til en støttemodtager – søgsmålsret

(Art. 263, stk. 4, TEUF)

4.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – begrebet regelfastsættende retsakt som omhandlet i artikel 263, stk. 4, TEUF – enhver almengyldig retsakt med undtagelse af lovgivningsmæssige retsakter – Kommissionens forordninger om tildeling af støtte til sektoren for frugt og grøntsager – omfattet – retsakter, der ikke indeholder gennemførelsesforanstaltninger som omhandlet i artikel 263, stk. 4, TEUF

(Art. 263, stk. 4, TEUF; Kommissionens forordning nr. 1580/2007, art. 52, stk. 2a, og nr. 543/2011, art. 50, stk. 3, og art. 60, stk. 7)

5.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – søgsmål anlagt af en faglig sammenslutning til forsvar og repræsentation af dens medlemmer – formaliteten – betingelser

(Art. 263, stk. 4, TEUF)

6.      Annullationssøgsmål – søgsmålsinteresse – søgsmål til prøvelse af en ophævet retsakt – virkninger af henholdsvis ophævelse og annullation

(Art. 264 TEUF og 266 TEUF)

7.      Landbrug – fælles markedsordning – produkter forarbejdet på basis af frugt og grøntsager – produktionsstøtte – inddragelse af værdien af »aktiviteter, der ikke udgør en egentlig forarbejdning«, i værdien af den afsatte produktion – EU-finansiering af investeringer og aktioner i forbindelse med forarbejdning af frugter og grøntsager – ikke tilladt

[Rådets forordning nr. 1234/2007, art. 103c og art. 122, stk. 1, litra c); Kommissionens forordning nr. 1580/2007, art. 29 og art. 52, stk. 2a, andet afsnit, og nr. 543/2011, art. 27, art. 50, stk. 3, og art. 60, stk. 7]

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 29)

2.      Betingelsen om, at en fysisk eller juridisk person skal være umiddelbart berørt af den anfægtede beslutning, som fastsat i artikel 263, stk. 4, TEUF, indebærer på området for annullationssøgsmål, at den anfægtede EU-foranstaltning umiddelbart skal have indvirkning på den pågældendes retsstilling, og at foranstaltningen ikke må overlade et skøn til adressaterne, der skal gennemføre den, men at gennemførelsen skal ske helt automatisk, udelukkende i medfør af EU-reglerne og uden anvendelse af andre mellemkommende regler.

Producentorganisationerne og deres medlemmer er direkte berørt af artikel 52, stk. 2a, i forordning nr. 1580/2007 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2200/96, nr. 2201/96 og nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager, og af artikel 50, stk. 3, og artikel 60, stk. 7, i gennemførelsesforordning nr. 543/2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af forordning nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager, derved at påvirkningen af deres konkurrencestilling følger direkte af de specifikke faste satser, der er fastsat i artikel 52, stk. 2a, i forordning nr. 1580/2007 og i artikel 50, stk. 3, i gennemførelsesforordning nr. 543/2011, og af retten til at opnå EU-støtte til investeringer og aktioner i forbindelse med forarbejdning i henhold til sidstnævnte forordnings artikel 60, stk. 7.

Disse bestemmelser har således resulteret i en ordning, hvor producentorganisationer er berettiget til at modtage støtte til forarbejdningsaktiviteter, som også udføres af forarbejdningsvirksomheder, der ikke tilhører en producentorganisation, selv om disse aktiviteter »ikke udgør en egentlig forarbejdning«. Desuden overlader hverken artikel 52, stk. 2a, i forordning nr. 1580/2007 eller artikel 50, stk. 3, i gennemførelsesforordning nr. 543/2011 medlemsstaterne nogen skønsmargen ved anvendelsen af de faste satser til beregning af værdien af den afsatte produktion. Det samme gælder for artikel 60, stk. 7, i gennemførelsesforordning nr. 543/2011.

(jf. præmis 36 og 38-40)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 41)

4.      På området for den fælles markedsordning udgør forordning nr. 1580/2007 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2200/96, nr. 2201/96 og nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager og gennemførelsesforordning nr. 543/2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af forordning nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager regelfastsættende retsakter som omhandlet i artikel 263, stk. 4, TEUF, eftersom der hverken er tale om lovmæssige retsakter som defineret i artikel 289, stk. 3, TEUF eller om individuelle retsakter. Desuden må det lægges til grund, at artikel 52, stk. 2a, i forordning nr. 1580/2007 og artikel 50, stk. 3, i gennemførelsesforordning nr. 543/2011 ikke indeholder gennemførelsesforanstaltninger som omhandlet i artikel 263, stk. 4, TEUF.

Selv om EU-støtten i henhold til disse bestemmelser udbetales gennem de nationale myndigheder, forholder det sig alligevel sådan, at de instrumenter, hvorefter myndighederne foretager de pågældende betalinger, ikke vedrører de sagsøgende organisationer, og de er heller ikke rettet til sagsøgerne eller meddelt disse. De enkelte betalingsorganer varetager desuden deres hverv i overensstemmelse med de regler, som gælder i den berørte medlemsstat, og som ikke nødvendigvis kræver, at der udstedes retsakter, der kan anfægtes ved de nationale domstole.

(jf. præmis 42 og 43)

5.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 46)

6.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 49)

7.      Artikel 52, stk. 2a, andet afsnit, i forordning nr. 1580/2007 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2200/96, nr. 2201/96 og nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager samt artikel 50, stk. 3, og artikel 60, stk. 7, i gennemførelsesforordning nr. 543/2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af forordning nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager annulleres, for så vidt som de foreskriver, at værdien af »aktiviteter, der ikke udgør en egentlig forarbejdning«, er omfattet af værdien af den afsatte produktion af frugter og grøntsager, der er bestemt til forarbejdning, og for så vidt som de foreskriver, at investeringer og aktioner i forbindelse med forarbejdning af frugt og grøntsager kan være berettiget til EU-støtte.

Artikel 52, stk. 2a, i forordning nr. 1580/2007 og artikel 50, stk. 3, i gennemførelsesforordning nr. 543/2011 bevirker således, at der i sektoren for forarbejdede frugter og grøntsager ydes støtte til fordel for producentorganisationer, der selv forarbejder deres produkter eller får dem forarbejdet for deres regning. Disse bestemmelser strider mod forordning nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter, eftersom det ikke er muligt at yde en sådan støtte ifølge denne ordning, og fører i konsekvens heraf til forskelsbehandling af forarbejdningsvirksomheder i EU, der konkurrerer med hinanden. Disse virkninger skyldes, at de faste satser, der er anført i disse bestemmelser, også dækker omkostninger til visse aktiviteter, der udføres af forarbejdningsvirksomhederne som led i forarbejdningen af de frugter og grøntsager, som de modtager af producentorganisationer, eftersom der kun ydes støtte til dækning af visse omkostninger i forbindelse med disse aktiviteter, når forarbejdningen udføres af producentorganisationer eller under deres ansvar gennem udlicitering som defineret i artikel 29 i forordning nr. 1580/2007 og artikel 27 i gennemførelsesforordning nr. 543/2011.

Det samme gælder for artikel 60, stk. 7, i gennemførelsesforordning nr. 543/2011. For det første fremgår det af denne bestemmelse, at alle aktioner eller investeringer i forbindelse med forarbejdning, der iværksættes af en producentorganisation, kan være støtteberettigede, hvilket ikke kun omfatter »aktiviteter, der ikke udgør en egentlig forarbejdning«. For det andet gør kravet om, at aktionerne eller investeringerne skal have de mål, der er nævnt i artikel 103c eller artikel 122, stk. 1, litra c), i forordning nr. 1234/2007, for at være støtteberettigede, ikke den pågældende bestemmelse forenelig med sidstnævnte forordning. Selv om en producentorganisation forfølger et af de nævnte mål, er det således ikke tilstrækkeligt til, at der kan ydes støtte til aktiviteter i forbindelse med forarbejdning af frugt og grøntsager.

(jf. præmis 76-78 og 81)