Language of document : ECLI:EU:T:2013:527





Rettens dom (Tredje Afdeling) af 15. oktober 2013 – Evropaïki Dynamiki mod Kommissionen

(Sag T-457/10)

»Offentlige tjenesteydelsesaftaler – udbudsprocedure – levering af eksterne tjenesteydelser vedrørende udvikling og undersøgelser af samt support til informationssystemer (ESP DESIS II) – indplacering af en tilbudsgiver – tildeling af kontrakten – bydende konsortium – antagelse til realitetsbehandling – begrundelsespligt – gennemsigtighed – ligebehandling – åbenbart urigtigt skøn – ansvar uden for kontraktforhold«

1.                     Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – søgsmålskompetence – udbudsprocedure – den ordregivende myndigheds beslutning rettet til et konsortium af bydende, der ikke har status som juridisk person – søgsmål anlagt af et selskab, der er medlem af et sådant konsortium – formaliteten (art. 263, stk. 4, TEUF) (jf. præmis 36 og 37)

2.                     Den Europæiske Unions offentlige kontrakter – udbudsprocedure – den ordregivende myndigheds forpligtelse til at udelukke en tilbudsgiver, som har begået en alvorlig fejl i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv – bydende, som påberåber sig, at moderselskabet til et medlem af det konsortium, som har fået tildelt kontrakten, har begået en alvorlig fejl i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv – den ordregivende myndigheds vurdering af de forhold, der påberåbes, og af, om moderselskabets fejl kan tilskrives datterselskabet [Rådets forordning nr. 1605/2002, art. 93, stk. 1, litra c)] (jf. præmis 49, 53 og 54)

3.                     Den Europæiske Unions offentlige kontrakter – udbudsprocedure – tildeling af kontrakter – økonomisk mest fordelagtigt bud – tildelingskriterier – den ordregivende myndigheds valg – grænser – overholdelse af principperne om gennemsigtighed, ligebehandling og forbud mod forskelsbehandling (Rådets forordning nr. 1605/2002, art. 89 og 97; Kommissionens forordning nr. 2342/2002, art. 138) (jf. præmis 78, 110-112 og 115-117)

4.                     Den Europæiske Unions offentlige kontrakter – indgåelse af en aftale efter udbud – institutionernes skønsbeføjelser – domstolsprøvelse – grænser (jf. præmis 84, 143 og 220)

5.                     Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – afgørelse om ikke at antage et bud inden for rammerne af en udbudsprocedure vedrørende levering af tjenesteydelser – hensyntagen med hensyn til begrundelsen til en institutions besvarelse af en anmodning, der er indgivet af en bydende, hvis bud er blevet afvist – betingelser – ingen erstatning af den oprindelige begrundelse med en ny – vurdering af de oplysninger, sagsøgeren rådede over på tidspunktet for sagens anlæg (art. 296 TEUF; Rådets forordning nr. 1605/2002, art. 100, stk. 2; Kommissionens forordning nr. 2342/2002, art. 149, stk. 3) (jf. præmis 85-92)

6.                     Annullationssøgsmål – formål – påstand om annullation af en afgørelse, der er nært knyttet til en tidligere afgørelse – frifindelse for en påstand om annullation af den tidligere afgørelse indebærende frifindelse for en påstand om annullation af den efterfølgende afgørelse (jf. præmis 223)

7.                     Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – ulovlighed – skade – årsagsforbindelse – den ene betingelse ikke opfyldt – erstatningssøgsmålet forkastet i det hele (art. 340, stk. 2, TEUF) (jf. præmis 226)

Angående

Dels en påstand annullation af Kommissionens afgørelse af 16. juli 2010 om at indplacere sagsøgerens tilbud, indgivet i forbindelse med udbud DIGIT/R2/PO/2009/045 om »Eksterne tjenesteydelser vedrørende udvikling og undersøgelser af samt support til informationssystemer« (ESP DESIS II) (EUT 2009/S 198-283663), for så vidt angår del nr. 2, »Off-site udviklingsprojekter« på tredjepladsen, og ikke førstepladsen, og indplacere andre tilbudsgivere på første- og andenpladsen, og af alle de afgørelser, som Kommissionens Generaldirektorat for Informationsteknologi har truffet med forbindelse hertil, herunder afgørelsen om at tildele de respektive kontrakter til de tilbudsgivere, der er indplaceret på første- og andenpladsen, dels en påstand om erstatning.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Evropaïki Dynamiki – Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE betaler sagens omkostninger.