Sag T-6/12

(summarisk offentliggørelse)

Godrej Industries Ltd

og

VVF Ltd

mod

Rådet for Den Europæiske Union

»Dumping – import af visse fedtalkoholer og blandinger heraf med oprindelse i Indien, Indonesien og Malaysia – krav om en justering for valutaomregning – bevisbyrde – skade – endelig antidumpingtold«

Sammendrag – Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 6. september 2013

1.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – skade – godtgørelse af årsagsforbindelse – institutionernes forpligtelser – hensyntagen til faktorer, der er dumping uvedkommende – skaden kan ikke tilskrives disse faktorer

(Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 3, stk. 6 og 7)

2.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – skade – begrebet EU-erhvervsgrenen – EU-producents import af varer fra lande, der er omfattet af en antidumpingundersøgelse – omfattet – hensyntagen til denne import som »andre faktorer« som omhandlet i artikel 3, stk. 7, i forordning nr. 1225/2009 – lovlig

[Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 3, stk. 7, og art. 4, stk. 1, litra a)]

1.      Det fremgår af artikel 3, stk. 6, i grundforordning nr. 1225/2009 om antidumping, at Unionens institutioner skal påvise, at dumpingimporten forvolder skade på EU-erhvervsgrenen i betragtning af importmængderne og priserne. Det er den såkaldte undersøgelse af, hvad der kan tilskrives den. Det fremgår ligeledes af grundforordningens artikel 3, stk. 7, at institutionerne dels skal undersøge alle andre kendte faktorer end dumpingimporten, som samtidig skader EU-erhvervsgrenen, på samme tidspunkt som de indførsler, der er genstand for dumping, dels sikre, at skade, der forvoldes af sådanne andre faktorer, ikke tilskrives den nævnte import. Dette er undersøgelsen af, hvad der må tilskrives andre skadesfaktorer end dumpingimporten.

Formålet med artikel 3, stk. 6 og 7, i forordning nr. 1225/2009 er således at sikre, at EU-institutionerne udskiller og adskiller dumpingimportens skadevirkninger fra de andre faktorers skadevirkninger. Hvis institutionerne undlader at udskille og adskille de forskellige skadesfaktorers indvirkning, kan de ikke på kvalificeret vis konkludere, at dumpingimporten har forvoldt EU-erhvervsgrenen. Endvidere skal institutionerne ved fastsættelsen af skaden bl.a. undersøge, om den skade, de ønsker at gøre gældende, må tilskrives EU-producenternes egen adfærd.

(jf. præmis 62-64)

2.      Begrebet EU-erhvervsgrenen er indeholdt i artikel 4, stk. 1, litra a), i grundforordning nr. 1225/2009 om antidumping. Den omstændighed, at en producent, der selv er importør af den vare, der påstås at være en dumpingvare, er omfattet af definitionen af EU-erhvervsgrenen, indebærer imidlertid ikke automatisk, at den pågældendes import ikke længere skal anses for »andre faktorer« som omhandlet i nævnte forordnings artikel 3, stk. 7. Den karakter af selvforskyldt skade, der eventuelt kan følge af en EU-producents køb af dumpingvarer fra lande, der er omfattet af antidumpingundersøgelsen, henhører under »andre faktorer«, som institutionerne skal tage i betragtning ved bedømmelsen af skaden. Det fremgår imidlertid hverken af forordning nr. 1225/2009 eller af retspraksis, at en EU-producents import af dumpingvarer fra lande, der er omfattet af antidumpingundersøgelsen, aldrig kan tages i betragtning ved bedømmelsen af skaden.

(jf. præmis 65 og 67)