Language of document :

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 - Italien og Brandt Italia mod Kommissionen

(Forenede sager T-239/04 og T-323/04) 1

(Statsstøtte - lovgivning om uopsættelige foranstaltninger til fremme af beskæftigelsen for virksomheder i vanskeligheder - beslutning om at erklære støtteordningen uforenelig med fællesmarkedet og pålæg om at tilbagesøge den allerede udbetalte støtte)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger i sag T-239/04: Den Italienske Republik (ved D. Del Gaizo, som befuldmægtiget)

Sagsøger i sag T-323/04: Brandt Italia SpA (Verolanuova, Italien) (ved avocats M. van Empel, C. Visco og S. Lamarca)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved V. Di Bucci, C. Giolito og E. Righini, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af beslutning C(2004)930 endelig udg. af 30. marts 2004 om Italiens støtteordning til hasteforanstaltninger til fremme af beskæftigelsen (EUT L 352, s, 10).

Konklusion

1)    Kommissionen frifindes

2)    Den Italienske Republik bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber i forbindelse med sag T-239/04 afholdte omkostninger.

3)    Brandt Italia SpA bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber i forbindelse med sag T-323/04 afholdte omkostninger.

____________

1 - EUT C 217 af 28.8.2004.