Language of document :

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 16. maj 2007 - F mod Kommissionen

(Sag T-324/04) 1

(Personalesag - tjenestemænd - udlandstillæg - annullationssøgsmål - erstatningssøgsmål - artikel 4, stk. 1, litra a), i bilag VII til tjenestemandsvedtægten - begrebet international organisation - fast bopæl og hovederhverv - afslag på udlandstillæg med tilbagevirkende kraft - tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalte beløb)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: F (Rhode-Saint-Genèse, Belgien) (ved avocat É. Boigelot)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved H. Krämer, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Dels en påstand om annullation af Kommissionens afgørelser om afslag med tilbagevirkende kraft på at tildele sagsøgeren udlandstillæg og om fastsættelse af fremgangsmåden for tilbagesøgningen af de i medfør heraf fejlagtigt oppebårne beløb, dels en påstand om godtgørelse af samtlige beløb, som er blevet eller vil blive indeholdt i sagsøgerens løn at regne fra februar 2004, med tillæg af renter, samt en påstand om erstatning for det økonomiske og ikke-økonomiske tab, som angiveligt er lidt.

Konklusion

1)    Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)    Hver part bærer sine egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 300 af 4.12.2004.