Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 27. november 2003 af Deutschen Post AG og DHL International N.V./S.A. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-388/03)

(Processprog: tysk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 27. november 2003 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Deutschen Post AG, Bonn (Tyskland) og DHL International N.V./S.A., Diegem (Belgien) ved Rechtsanwälte J. Sedemund og T. Lübbig.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Europa Kommissionens beslutning af 23. juli 2003 (Støtte nr. N 763/02) annulleres, og

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålet vedrører den Europæiske Kommissions beslutning om i henhold til artikel 88, stk. 3, EF ikke i denne sag at rejse indvendinger mod en kapitaltilførsel til den belgiske postvirksomhed La Poste på 297, 5 mio. EUR, mod at La Poste blev fritaget for selskabsskat og ejendomsskat for så vidt angår dets ejendomme knyttet til udøvelsen af dets pensionsforpligtelser, mod La Poste's mulighed for at opnå statsgaranti for de af virksomheden optagede lån, mod en strygning af hensættelser til pension, mod en til La Poste ydet overkompensation for grundlæggende ydelser og mod to uanmeldte kapitaltilførsler på i alt 62 mio. EUR.

Sagsøgerne har gjort gældende at beslutning er uforenelig med artikel 87, stk. 1, EF og artikel 253 EF.

Kommissionen undlod at betegne fritagelsen for selskabsskat som støtte alene fordi La Poste fra 1992 til 2002 havde et nettotab, og derfor også uden skattefritagelsen ville være fritaget for selskabsskatten. Hermed undlod Kommissionen at tage højde for, at skattefritagelsen som en generel ordning i det mindste udgør en fordel for La Poste i forhold til andre virksomheder, hvis La Poste opnår en skattepligtig indtjening, og anmeldelsespligten kan således omgås.

Kommissionen har i dets beslutning ikke taget højde for, at La Poste på trods af afskaffelsen af henlæggelserne til dækning af virksomhedens pensionsudgifter til postmedarbejdere fra perioden 1972 til 1992 stadig og uden modydelse kunne beholde de som kompensation for oprettelsen af henlæggelserne overdragne ejendomme.

Kommissionen fandt fejlagtigt, at den lovgivningsmæssige mulighed for at opnå statsgarantier for bestemte lån ikke udgjorde statsstøtte, såfremt virksomheden ikke gjorde brug heraf.

Den anfægtede beslutning er retsstridig fordi Kommissionen ved udligningen mellem de La Poste tildelte økonomiske fordele og virksomhedens netto meromkostninger forbundet med den universelle postbetjening ikke tog højde for disse omstændigheder.

Kommissionen foretog en generel beregning af netto ekstraomkostningerne forbundet ydelserne i almenhedens interesse og den tilsvarende kompensation uden at efterprøve, om udligningen angik det tidsrum hvor de omhandlede meromkostninger blev afholdt.

____________